VIDEO: Her nikker mafiaboss journalist en skalle, brækker hans næse og tæsker ham

ADVARSEL: Stærke billeder i videoen.

Mafiaklanen Spada har slået til igen. I bogstaveligste forstand vel at mærke.

Tidligere på ugen fik den berygtede mafiaboss Roberto Spada besøg af en journalist, som stillede ham en række spørgsmål.

Spørgsmålene drejede sig angiveligt om Spada-klanens opbakning til et politisk parti, som nogle betegner som fascistisk.

Mafia-bossen reagerede ved at nikke journalisten en skalle, hvorefter han slog ham i hovedet med en genstand. Det hele bliver optaget på film.

Vi skal advare mod stærke billeder i videoen!