Site icon 24NYT

Video: Nye Borgerlige afslører mistænkelige tal i ministersvar til Folketinget

Nye Borgerliges folketingsmedlem, Lars Boje Mathiesen har ofte kaldt sig selv for ‘Borgernes Vagthund’. En titel som måske ikke rammer helt skævt, at dømme ud fra de sager som det nyvalgte tingmedlem rejser. Sager hvor fællesnævneren ofte er overforbrug eller spild af borgernes skattekroner.

Og nu har Boje Mathiesen været på arbejde igen. Det har nemlig undret ‘vagthunden’, at regeringen i et svar til Folketinget har oplyst, at det tager fire timer, at behandle en sag om eksportbil.

Se i videoen, hvad der kom ud af det, og læs i øvrigt Boje Mathiesens medfølgende tekst under afspilleren.

24NYT har på baggrund af Lars Boje Mathiesens oplysninger bedt Skateministeriet om aktindsigt i de pågældende tal.

 

“Så er den gal igen! Det her burde der være nogle medier, som kiggede på… Skatteministeriet oplyser i et svar til folketinget, at det tager 4 timer at behandle en sag om en eksport bil, og derfor vil de pålægge en afgift på 1950 kroner for at håndtere det gennem motorstyrelse.( En regning, som reelt ryger til borgerne, som nu får mindre får deres brugte bil).

Der er bare ét lille problem. Det tager ikke 4 timer. I hvertfald ikke hvis man spørger motorstyrelsen selv. For det har jeg nemlig gjort.

Da jeg ringede og talte med en menig medarbejder, så vurderede man at det vel i gennemsnit tog 1-2 timer. Nogle gik hurtigt på 20 minutter og andre kunne tage mange timer. Det samme billede får man, når man spørger de store etablerede i branchen. Heller ikke her bruger man i nærheden af 4 timer. Ja, der var faktisk et firma, som på stedet tilbød at køre det hele for staten for 400 kroner pr. sag.

Så tilbage står spørgsmålet om staten reelt her har belæg for at opkræve den her afgift, hvis man ikke kan dokumentere at det skal dække de reelle omkostninger. I hvertfald er der meget som tyder på at man gør det unødvendigt dyrt, og borgerne derfor mister unødvendige penge. Det kan godt være sådan noget gik før, men nu er Boje altså kommet på borgen, og jeg fortsætter.. nøjagtig som jeg gjorde i Aarhus.

Iøvrigt er det beskæmmende at partier som Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti støtter sådan et forslag, der tilmed hæver registreringsafgiften på visse biler.” (Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige)

Exit mobile version
Click to listen highlighted text!