Site icon 24NYT

VIDEO: Udlænding efterlyses for knivstikkeri

Østjyllands Politi beder borgerne om hjælp til at finde frem til gerningsmanden til et knivstikkeri, der fandt sted onsdag kl. 16.30 i Storcenter Nord i Aarhus.

En overvågningskamera optog den formodede gerningsmand kort før knivstikkeriet, og politiet offentliggør nu videoen i håb om, at nogen kan genkende manden.

”Det er et farligt overfald, som heldigvis ikke forårsagede alvorlig skade på den forurettede. Vi vil rigtig gerne have hurtigt fat i gerningsmanden, og vi opfordrer folk, der kan genkende manden på videoen, til at ringe til os med det samme, ” siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup.

Det var et butikstyveri, der pludseligt udviklede sig voldsomt, da en vagt ville tilbageholde manden i storcentrets parkeringskælder. Her tog gerningsmanden halsgreb på vagten, og da en kunde forsøgte at hjælpe, blev han stukket i maven med en kniv. Kunden kom dog ikke alvorligt til skade.

 

Bil og personer søges

Efterfølgende stak gerningsmanden af i selskab med en kvinde. Formentlig kørte de begge fra stedet i en sølvfarvet Kia Sorento.
Bilen er tysk indregistreret med nummerpladen BWD1598.

 

Gerningsmanden beskrives som:

• Ca. 30-35 år
• Mellemøstlig af udsende
• Ca. 180-190 cm høj, muskuløs af bygning
• Sort tilbagestrøget hår og tæt, mørkt skæg
• Iført sort jakke og sort langarmet T-shirt
• Talte tysk

Kvinden, der var i selskab med manden, var iført et mørkt tørklæde, grå trøje, mørke bukser og brune sko.

Oplysninger om personerne eller bilen kan gives via tlf. 114.

 

Exit mobile version