Foto: jacob
I forbindelse med fundet af en død havørn med et hagl i kroppen i starten af maj 2022 ved Østofte på Lolland, søger Sydsjællands og Lolland-Falsters politi nu vidner, der har oplysninger, der kan bidrage til opklaring af sagen.
Der er ikke flere efterforskningsmuligheder i sagen og vi er derfor afhængige af borgernes hjælp hvis denne grove sag skal opklares.
– Vi søger vidner, der kan have set noget. Det kan være borgere, der har været ude at gå tur i området ved Østofte på Lolland i starten af maj. Vi tager den her sag meget alvorligt, fordi havørnene er fredet og tidligere har været helt udryddet i Danmark.
Hvis du har oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 114.
Om havørne:
Havørnen er Nordeuropas største rovfugl med et vingefang på op til 244 centimeter.
- Op til midten af 1800-tallet var havørnen udbredt i Danmark, men i 1911 forsvandt den som ynglefugl. Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og har siden været i langsom fremgang. I 2015 var der 72 ynglepar i den sydlige del af landet.
- Jagtlovens formål er at sikre vildtbestanden. I særligt grove tilfælde straffes overtrædelser med fængsel i op til to år.