EU trækker på skulderen over henrettelser af forsvarsløse flygtninge. Har EU solgt europæernes anstændighed for billige fossile brændstoffer?
EU var hurtige til at kritisere USA præsident Donald Trump, da han i 2018 indførte en række sanktioner imod Iran. Trumps påstande om iransk statsterror var overdrevne og hans reaktion derfor ligeså, mente en række EU-ledere. 28. september ramte virkeligheden så danskerne. Grænser, broer og offentlig trafik blev lukkede, fordi iranske statsterrorister ifølge PET var i Danmark for at angribe. Siden da har telefonlinjerne ud af udenrigsminister Anders Samuelsens (LA) kontor angiveligt været glødende i forsøget på at samle europæisk enighed om – sanktioner imod Iran.
Halvhjertet
Udover en planlagt henrettelse af iranere i Danmark har det Iranske præstestyre også henrettet to personer i Holland, påstår hollandsk politi. Og det har planlagt bombning af iranske flygtninge i Iran, fordi de regimekritiske flygtningene ifølge Iran er terrorister. Man skulle tro, at EU i solidaritet med herboende flygtninge og medlemslandenes sikkerhed ville slå hårdt igen. Men sanktionerne er forblevet symbolske og halvhjertede. En iransk efterretningscelle og to iranere har fået indefroset deres penge placeret i europæiske banker. Nogle personer tilknyttet det iranske styre har fået indrejseforbud. Og et par andre nærmest uskadelige småtterier. Det var det.
Ja til atomkraft og fossile brændstoffer
Mens Irans dødspatruljer i Europa og bombeplaner imod EU-lande kun straffes symbolsk, arbejder EU aktivt på at sikre, at det islamstiske styre får atomkraft. Dette på trods af talrige advarsler fra Danmarks allierede, herunder Israel og USA, om at teknologien kan bruges til udvikling af atomvåben. Derudover er EU ved at lægge sidste hånd på en handelsaftale med Iran. Ved at oprette en særlig juridisk konstruktion, kaldet Instex, regner EU-landene med at kunne genoptage handel med terror-regimet. Vel og mærke uden at blive ramt af USAs sanktioner imod lande, der handler med iranerne.
EUs “moral”
Europa får således mulighed for at købe fossile brændstoffer af Iran, der har verdens 4. største oliereserver. Irans præstestyre råder over 10 procent af planetens kendte oliereserver og 15 procent af gasreserverne. EU – herunder den danske regering – ser tilsyneladende stort på angreb på medlemslandene, når blot der er udsigt til billig olie. Imens må iranske flygtninge i EU se sig over skulderen og Mellemøsten må forberede sig på et våbenkapløb med et atombevæbnet Iran.