Vil Folketinget beskytte Danmark mod en ny migrantbølge?

Når amerikanerne trækker sig ud af Afghanistan, vil det muligvis udløse en ny flygtningestrøm, skriver Berlingske.

”Europæerne skal ruste sig til en mulig flygtningestrøm. USA er på grund af afstanden over havet forskånet for impulsflygtninge. Men det er Europa ikke, siger den tidligere italienske NATO-diplomat Stefano Stefanini, som også er tidligere sikkerhedsrådgiver for den italienske præsident. Til en række medier siger han, at rigtig mange afghanske flygtninge vil forsøge at komme til Europa via Italien og Grækenland, men ligesom sidst vil forsøge at finde vej til Danmark og Sverige”.

I 2015 blev Danmark som bekendt invaderet af afrikanske og mellemøstlige migranter. Vi har oplevet tusinder af muslimer på danske motorveje, fordi danske myndigheder har svigtet deres pligt til at beskytte Danmarks grænse til Tyskland.

Skulle en ny flygtningekrise blive aktuel, kan man levende forestille sig, at Folketinget beslutter at give et antal afghanere asyl.

I den forbindelse bør man have in mente, at evt. afghanske flygtninge i henhold til EU’s såkaldte Dublin-regler skal have deres asylansøgning behandlet i det første EU-land, de måtte ankomme til. Hvis ansøgeren fortsætter til et andet land, skal vedkommende returneres til det første modtagerland.

Grækenland, Spanien og Italien har i mange år overtrådt Dublin-reglerne og blot vinket muslimske flygtninge videre op igennem EU uden at registrere dem.

Skulle afghanere dukke op ved den danske grænse, bør de ikke opfattes som ”folk i nød, der flygter fra krig og forfølgelse”, men som økonomiske migranter på asylshopping, som krydser flere sikre EU-lande, inden de når frem til den danske grænse.

Flygtningekrisen i 2015 må og vil ikke gentage sig, forsikrede Mattias Tesfaye i marts 2020, og derfor vil han om nødvendigt aktivere asylnødbremsen, som et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2017.

Asylnødbremsen, der konkret tillader den siddende regering at afvise flygtninge ved grænsen, blev udviklet i Udlændinge- og Integrationsministeriet som et nyt politisk redskab i tilfælde af en ny flygtningekrise.

Det er tankevækkende, at Tesfaye ikke ville sætte tal på, hvor mange flygtninge, der skal ankomme til de danske grænser, før han aktiverer nødbremsen. Og han ville heller ikke sige, hvornår i forløbet – i tilfælde af en ny migrationsbølge gennem Europa – han vil aktivere den.

Det har i øvrigt i årevis været umuligt for Danmark at sende asylansøgere tilbage til de EU-lande, hvor deres asylansøgning skulle behandles, selvom det netop er meningen med Dublin-forordningen.

I 2016 fik Danmark nej i 48 pct. af tilfældene fra andre EU-lande, når vi bad dem om at tage migranter tilbage. Problemet er fortsat, og de senere år har Danmark fået nej i 30-40 pct. af tilfældene. Som det er nu, kan vi ikke sende alle migranter tilbage til Grækenland og Italien, altså de to lande, som de fleste migranter ankommer til.

André Rossmann