Bølgerne går stadig højt efter præsident Bidens store tale i Warszawa, hvor han opfordrede til, at nogen fjernede Vladimir Putin fra magten – hvilket nødvendigvis må forstås som et ønske om regimeskifte i Rusland. Der er næppe tvivl om, at netop sådan har Putin opfattet det.
Det kan man bifalde eller lade være. Under alle omstændigheder er det et klart budskab, men der gik ikke mange timer, før talsmænd for Det Hvide hus meddelte, at sådan mente Biden det ikke. Kort tid senere udtalte Biden imidlertid BÅDE, at han ikke ønskede at vælte putin, og at han ikke fortrød, hvad han havde sagt i Warszawa. Så det er højst uklart, hvad Bidens politik går ud på – hvis han da har en politik, hvilket man efterhånden må tvivle på.
Trods denne bekymrende uklarhed er Karen Jespersen og Ralf Pittelkow fra Den Korte Avis begejstrede. “Der var”, skriver de, “samme medrivende styrke i den tale, som der var i Ronald Reagan’s berømte tale ved Berlin-muren: ‘Mr. Gorbatjov, tear down this wall’.” Ifølge de to redaktører var Bidens tale “absolut ikke et varsel om, at USA vil gennemtvinge et regimeskifte i Moskva” – hvor de så ved det fra.
Andre vestlige medier, bl.a. de britiske The Telegraph, The Sun og The Spectator, er ikke så sikre. Heller ikke det normalt Biden-venlige Washington Post, hvis overskrift lyder: “Bidens Putin-bemærkninger skubber de amerikansk-russiske relationer tættere på et sammenbrud.” Det kan man naturligvis mene er en god ide, hvis man er så optændt af berettiget had til Putin, at man glemmer hans 6.000 kernevåben og det forhold, at han næppe har nogen indlysende arvtager som herre i Kreml. Den franske præsident, Emmanuel Macron, er også nervøs ved udsigten til et sammenbrud. Et kaotisk land med kernevåben er næppe noget at ønske sig, og ethvert uoverlagt ord fra en amerikansk præsident har konsekvenser.
Der er også grund til at bemærke den amerikanske befolknings reaktioner. Ifølge en ny meningsmåling offentliggjort af NBC har kun 28 pct. af amerikanerne stor eller rimelig stor tillid til Bidens håndtering af Ukraine-krigen, mens 71 pct. ikke har. Halvdelen af respondenterne mener, at USA allerede er i krig med Rusland.
Biden støttes nu af 40 pct. af amerikanerne, mens 55 pct. ikke har tillid til ham. Det må siges at være bekymrende tal, fordi præsidenter normalt kan forvente stor opbakning i krigs- og krisetider.
Jespersen og Pittelkow er også bebejstrede over præsidentens helhjertede støtte til det transatlantiske samarbejde og hans uforfærdede forsvar for Ukraine. Men hvorfor vil han så ikke give præsident Zelenskij de våben, som han har tigget om siden krigens start, bl.a. fly?
I Ukraine kan de ikke bruge de store ord til noget, mens landets byer sønderbombes.
Og vi andre kan ikke rigtig bruge en amerikansk præsident, der klumrer rundt, hver gang han åbner munden.
For at citere Biden: “For God’s sake. This man cannot remain in power.”