De offentlige sundhedsudgifter er steget med 69 pct. fra 2000 til 2017 målt i faste priser. Stigningen er markant højere end stigningen i de øvrige offentlige udgifter.
Der er sket en opprioritering af de offentlige sundhedsudgifter de seneste 17 år. Det viser analysen ”De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000”, som Danmarks Statistik udgiver i dag.
I 2017 brugte Danmark 182 mia. kr. på offentlig sundhed, hvilket er 69 pct. mere end i 2000. I samme periode var stigningen i de samlede offentlige udgifter på 19 pct.
Målt pr. indbygger er udgifterne til sundhed også steget. I 2017 var de offentlige sundhedsudgifter 32.000 kr. pr. indbygger, hvilket er 56 pct. mere pr. indbygger end i 2000.
”Stigningen i de offentlige sundhedsudgifter skyldes altså ikke blot, at befolkningen er vokset – udgiften pr. dansker er i gennemsnit steget med 12.000 kr. fra 2000 til 2017, når man korrigerer for inflation” siger chefkonsulent Martin Rasmussen fra Danmarks Statistik.
I analysen kan man også læse:
• Antallet af ambulante behandlinger og indlæggelser på hospitalerne er steget med henholdsvis 34 og 17 pct. fra 2008 til 2017, mens antallet af sengedage er faldet med 18 pct. på trods af flere indlæggelser.
• Fuldtidsbeskæftigelsen i det offentlige sundhedsvæsen er steget med 18.000 siden 2008 til et niveau på 184.000 fuldtidsbeskæftigede i 2017. Beskæftigelsen inden for de øvrige offentlige serviceområder (såsom social beskyttelse, undervisning og forsvar) har enten været faldende eller stort set uændret.
• Ligesom Danmark bruger de fleste andre EU-lande en større andel af BNP på sundhedsområdet end i 2000. De samlede (offentlige og private) sundhedsudgifter i Danmark er øget fra 7,9 pct. i 2000 til 9,8 pct. i 2016. Kun Grækenland og Ungarn brugte i 2016 en mindre del af BNP på sundhed end i 2000.