NYKØBING F.: Sigtet efter knivloven
Natten til søndag klokken 0.22 forsøgte en 17-årig ung mand at komme ind på et diskotek på Brovejen i Nykøbing F. med en kniv. Han blev imidlertid tilbageholdt af to vagter, som tilkaldte politiet. Da betjentene kom, kunne de konstatere, at han ikke blot havde en 28 centimeter lang kniv på sig men også to sakse. Han blev derfor anholdt og sigtet efter knivloven.