Vinder: Ungdomshuset Taber: Københavnske skatteborgere


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Det står helt fast, at hverken SF, Enhedslisten eller Socialdemokraterne, drømmer om at straffe Ungdomshuset. Tværtimod. De bliver ikke beskåret en eneste krone af deres årlige 1.5 millioner kroners tilskud fra de københavnske skatteborgere.
Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er i gang med et stort spin-nummer.
Selvfølgelig er de gale over, at deres tidligere Overborgmester Ritt Bjerregaard har fået en så uværdig behandling af Ungdomshuset. Man festede over Ritt Bjerregaards død. Men, de kommer ikke til at lade det få nogen konsekvenser. De indkalder ganske vist til et møde med Ungdomshusets advokat, men de ved jo allerede, at advokaten ikke synes festen var heldig og at han slet ikke kan styre brugerne af Ungdomshuset. Så det kommer der intet ud af.
Socialdemokraterne vil efter mødet forklare offentligheden, at det hele ikke er så slemt alligevel – og at der ikke er grund til at røre ved Ungdomshusets tilskud.
Hvorfor ? Fordi den nuværende socialdemokratiske overborgmester prioriterer sit partis ønske om igen at komme med i budget på Rådhuset højere. For at komme tilbage i budget i 2024, er det nemlig ikke fornuftigt at rage uklar med Enhedslisten, som er Ungdomshusets mest trofaste støtter.
Derfor vinder Ungdomshuset kampen. Taber er de københavnske borgere, som fortsat skal betale til de unge mennesker, som fejrede Ritt Bjerregaards død. Hold da op, hvor er det ulækkert.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)