Her er nogle virkelig gode grunde til at lave friviligt arbejde i din fritid

Foto: Daniel Thornton

Danskere, der laver frivilligt arbejde i deres fritid, har en række fordele. Det viser undersøgelser fra God Arbejdslyst Indeks 2017.

Fredag d. 29. september er Frivillig Fredag, hvor man i hele landet holder arrangementer for at anerkende og opfordre til frivilligt arbejde. En ny undersøgelse viser, at det godt kan betale sig at være frivillig. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem frivilligt arbejde og større arbejdslyst.

Thomas Wagner Nielsen er en af dem, der er glade for Frivillig Fredag. Til dagligt er han bager i Horsens, men flere af sine ferier bruger han sammen med op til 30 andre frivillige på projektet ”Feriefræs”, hvor de arrangerer ferie for børn, der normalt ikke kommer på ferie.

– Det giver mig fornyet energi i hverdagen, når jeg har været frivillig. Det er en rigtig god fornemmelse at vide, at jeg har været med til at give andre en god oplevelse, siger Thomas Wagner Nielsen, der er en af arrangørerne bag ”Feriefræs”.

God arbejdslyst over hele linjen
Det er en god investering at være lilleputtræner for det lokale fodboldhold eller vågekone på et hospice, for det giver gode resultater i alle syv faktorer, man måler god arbejdslyst på.

De frivillige føler, at de har større medbestemmelse på deres arbejde. De ser mere mening i jobbet og føler, de mestrer deres opgaver bedre. De oplever bedre resultater og har bedre forhold til ledelse og kolleger. Og så føler de, at de har mere balance i både jobbet og i forholdet imellem arbejde og familie/fritidsliv.

– Gennem mit frivillige arbejde får jeg lov til at være barn igen, og jeg laver en masse ting, som jeg ellers ikke ville komme til. Det giver mig en stor glæde, siger Thomas Wagner Nielsen.

God arbejdslyst Indeks 2017 er lavet af Krifas Videncenter for God Arbejdslyst i samarbejde med Institut for Lykkeforskning og Kantar Gallup. Det er tredje år i træk, at de undersøger danskernes arbejdslyst.

Undersøgelsen viser også:

Kan du lide vinklingerne på 24NYT? Få avisen leveret gratis på mail

  • At flere kvinder end mænd arbejder frivilligt
  • At flest i aldersgruppen 40-49 år arbejder frivilligt (33 %). I aldersgruppen 18-29 år er tallet tilsvarende 21 %
  • At Nordjylland er det sted, hvor flest arbejder frivilligt i Danmark
  • At danskere der arbejder frivilligt har færre sygedage
  • At 40 % af dem der arbejder frivilligt sover godt om natten. Blandt øvrige svarer kun 30 % at de sover godt om natten
Del gerne artiklen på Facebook:

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb