En ny rapport om forholdene på Viby Gymnasium i det sydvestlige Aarhus tegner et dystert billede af virkeligheden på et gymnasium med en stor andel af elever med indvandrerbaggrund.
Slagsmål, konflikter, truende adfærd og en skolefest, der måtte udsættes på grund af trusler, er blandt de forhold, der bliver beskrevet i rapporten, som Jyllands-Posten har fået aktindsigt i.
Integrationskonsulent Henrik Kokborg kalder kulturelle konflikter for ”almene” på gymnasier med en vis mængde tosprogede elever.
Direktør Jon Valdemar Andersen fra det private konsulentfirma Skoletryghed siger: ”Ungdomsuddannelserne, herunder gymnasierne, har i de senere år modtaget en del unge, som kommer med en skolefremmed baggrund. Det skaber en betydelig lokal udfordring for nogle gymnasier”.
Han har kendskab til lignende forhold på ca. 20 andre ungdomsuddannelser.