Flere steder i Storbritannien er der udbrudt optøjer, efter at en andengenerationsindvandrer fra Rwanda mandag dræbte tre piger og sårede ti med knivstik under et Taylor Swift-dansearrangement i Southport nord for Liverpool. Det skriver internationale medier.
I Liverpool, Stoke, Hull, Bristol, Manchester, Rotherham og Belfast i Nordirland har der været angreb mod politiet og hoteller for migranter samt plyndring af butikker. Derudover er moskéer blevet angrebet i Southport og Sunderland. Optøjerne foregik under slagordet ”nok er nok”.