Den ekstreme politisering af WHO og stærk indflydelse fra kinesiske interesser har gjort organisationen til en selvstændig trussel for verdens sundhed, skriver Thomas Rohden i Berlingske.
WHO’s generaldirektør, den revolutionære marxist Tedros Adhanom Ghebreyesus, har vist sig at være dygtig til at fordreje sandheden til fordel for det kinesiske kommunistparti. I en officiel udmelding fra WHO takker han Kina for den seriøsitet og transparens, topledelsen har håndteret udbruddet med. Det er på trods af, at der gik to måneder fra første registrerede coronasmittet, inden Kina anerkendte virussens eksistens.
WHOs forblindelse til Kina er ikke bare et politisk problem, det er også et problem for den globale sundhed. For mens WHOs fokus på at beskytte kinesiske interesser er steget, er organisationens sundhedsmæssige faglighed blot faldet.
I januar videreformidlede WHO uden kritisk sans Kinas løgne om, at coronavirussen ikke kunne smitte mennesker imellem. De understregede desuden klart, at der ikke var grund til at lave særlige rejserestrektioner til Wuhan. Det på trods af at Taiwan allerede havde advaret WHO om en ny virus i Kina. Til gengæld svarede WHO igen ved at udelukke Taiwan fra alt internationalt sundhedssamarbejde om coronavirussen.
Konsekvenserne af WHOs kinesiske knæfald og kvaksalveri skal måles i tabte menneskeliv. For det har sjældent været så vigtigt at få fagligt korrekte informationer om sundhed, som det er nu.
Derfor bliver den næste sundhedspolitiske kamp at rydde op i WHO og dets ledelse. Vi kan ikke være tilfredse med, at verdens øverste sundhedsorganisation lader politiske hensyn trumfe hensynet til den globale sundhed.