Ynkeligt knæfald for den politiske korrekthed

Indtil for nylig tilhørte Kasper Støvring og Søren Hviid Pedersen de mest prominente danske ”trumpister” i dette land. I kølvandet på stormen på Kongressen fandt Støvring og Pedersen imidlertid det opportunt at trække deres støtte til Trump og dermed trumpismen, der som bekendt er en amerikansk afart af nationalkonservatismen, tilbage.

Først gik Støvring til bekendelse: ”Ole Birk Olesen angriber mig 12. januar for at være Trump støtte. Jeg har fra begyndelsen været kritisk. Trump lyver, opvigler og konspirerer, som jeg gentagne gange har skrevet. Jeg giver mine kritikere ret i, at jeg ikke tilstrækkeligt tydeligt og konsistent har givet offentligt udtryk for min kritik gennem de fire år. Jeg har også underkendt betydningen af Trumps karakter. Trump var en fare for demokratiet. Uvidende, inkompetent, vulgær, ubehagelig, blottet for evne til samarbejde”.

De færreste i Danmark vil forbindes med Trump. Selv i de nationalkonservative saloner i dette land er sympatien for og støtten til Trump ilde set. Det kan derfor ikke undre, at Støvring har givet efter for gruppepresset og sluttet sig til det store politisk korrekte flertal, som sparker til den amerikanske præsident – snart ex-præsident.

Det må til gengæld undre, at Støvring begrunder sin beslutning med, at Trump var eller skulle være til fare for demokratiet. Det er noget vrøvl og faktuelt forkert ifølge flere amerikanske analytikere, heriblandt den amerikanske juraprofessor Eric Posner fra Project Syndicate 2000. Han påviser sort på hvidt (her og her), at Trump ikke har undergravet demokratiet, men derimod styrket det.

Støvring burde også vide, at opbakningen til Trump ikke handler om, at man skal synes om præsidentens hårfarve eller karakterbrist. Nej, den handler om at støtte og forsvare den nationalkonservative og antiglobalistiske dagsorden, som Trump repræsenterer, og som Støvring i øvrigt påstår at være dansk eksponent for. Begrundelsen er ganske enkelt den, at selv om Trump har tabt præsidentvalget, er den dagsorden, han står for, fortsat højaktuel.

Søren Hviid Pedersen er den anden nationalkonservative profil, der har besluttet at afsværge sin støtte til Trump. Han har ellers været en af Donald Trumps mest indædte fortalere i Danmark og udtalte så sent som i 2018, at ”Trump er udsat for en urimelig heksejagt. Hvis vi herhjemme havde kommentatorer på TV, som sad og himlede med øjnene, hver gang Lars Løkke sagde noget, ville vi heller ikke acceptere det. Man skal måske helt tilbage til Nixon for at finde en præsident, der var mere udskældt og tilsvinet af medierne. De prøver hele tiden at tegne et billede af en præsident, der er idiotisk, men et flertal af amerikanerne kan ikke genkende det”.

Men nu har Søren Hviid Pedersen altså fortrudt sin støtte til Trump og trukket den tilbage. Ligesom tilfældet er med Støvring, skyldes Pedersens beslutning ikke en dybere intellektuel erkendelse eller analyse, men ganske enkelt afsky for personen Trump: ”Jeg har aldrig brudt mig om hans person. Det har jeg også altid sagt. Jeg synes, han er en vulgær person”, sagde Pedersen til Berlingske.

Det må undre, at Kasper Støvring og Søren Hviid Pedersen har valgt at tage afstand fra Donald Trump og trumpismen i betragtning af, at både præsidenten og hans bevægelse hylder nationalkonservative værdier og yder en vigtig moralsk opbakning til de nationalkonservative kræfter i Europa, herunder i Danmark.

Det er også aldeles uklart, hvad Støvring og Pedersen konkret har ønsket at opnå med deres offentlige afsværgelse af støtten til Trump. Om ikke andet så har de fået et øjebliks berømmelse i de venstreorienterede medier og scoret nogle billige point hos det politisk korrekte, twittende kommentariat.

André Rossmann