De konservatives lov til sikring af ytringsfriheden på de højere læreanstalter skulle træde i kraft den 1. august 2024, men få dage forinden, den 26. juli, blev den suspenderet af den nytiltrådte Labour-regerings undervisningsminister, Bridget Phillipson.
Ytringsfrihedslov vedtaget
På de britiske universiteter har wokeismen i de seneste år presset den akademiske frihed. For at undgå dårlig presseomtale har der fra ledelsesmæssig side været en tiltagende eftergivenhed over for studerendes krav om fjernelse af visse bøger fra læselister, aflysning af kontroversielle forelæsninger og krav om fyringer.
Som reaktion herpå kom de konservative i 2021 med et lovforslag, der skulle styrke ytringsfriheden på universiteterne. I maj 2023 vedtoges loven om ytringsfrihed på de højere læreanstalter (”Hefosa”), ifølge hvilken universiteterne var forpligtet til at opretholde ytringsfrihed i forbindelse med kontroversielle emner. Der blev givet mere effektive redskaber til håndhævelse af ytringsfriheden, end den eksisterende lovgivning vedrørende akademisk frihed giver.
Loven blev suspenderet
Loven var klar til at blive implementeret, da den nye Labour-regering trådte til, og dens undervisningsminister, Bridget Phillipson, som en af sine første handlinger satte bremserne i og ønskede en revurdering af loven. Hun kritiserede loven for at være ”byrdefuld” for de økonomisk trængte universiteter og for ikke at adressere ”hadefuld tale på universitetet”, idet ”universiteterne alt for længe har været en politisk kampplads”. Loven ville ifølge Phillipson give mere plads til antisemitisme. Denne er dog i forvejen ulovligt inden for den eksisterende lovgivning og argumentet er derfor ikke relevant i forhold til den nye lov.
Fortalere for suspenderingen
Formanden for Den Jødiske Studenterorganisation, Sami Berkoff, er i princippet tilhænger af ytringsfrihed, men han mener ikke, at man kan lovgive sig ud af den voldsomt stigende antisemitisme, der har medført dødstrusler, fysiske angreb og chikane. Antisemitisme skal imødegås med argumenter i en åben debat. Berkoff er dog bekymret for, at loven vil være for rigid og ytringsfrihedsfundamentalistisk. Forud for lovens forventede implementering mente et universitet, at det ikke længere ville kunne forhindre udbredelsen af litteratur, der opfordrer til en ”intifada indtil sejr”. Et andet universitet fandt ikke juridisk belæg for at gribe ind over for en gæsteforelæser, der uddelte litteratur, hvor jødiske symboler var overstreget med hagekors. En studenterforening gav, med henvisning til lovgivningen, taletid til en foredragsholder, der havde forsvaret Hamas’ ”umistelige ret” til at begå massakren den 7. oktober.
Ifølge Guy Dabby-Joory, der er kampagneleder i Den Jødiske Studenterorganisation, forsikrede forskningsministeren i sin tid parlamentet om, at vejledningen fra kontrolinstansen Office for Students (OfS) ville inkludere forholdsregler for at forhindre udbredelse af Holocaust-benægtelse, men det blev imidlertid ikke nævnt i vejledningen fra OfS.
Modstandere af suspenderingen
Den tidligere undervisningsminister, Damian Hinds, kritiserer beslutningen om at suspendere loven: ”Ytringsfrihed er en fundamental rettighed, og den skal også være gældende på universiteter. Uden muligheden for frit at ytre meninger på de højere læreanstalter, risikerer disse læringscentre at blive centre for indspisthed og intolerance.”
Ytringsfrihedsorganisationen The Free Speech Union ønsker en domstolsprøvelse af Phillipsons beslutning.
Sammenslutningen Academics for Academic Freedom (AFAF) kritiserer Phillipsons beslutning i et åbent brev, der er underskrevet af mere end 640 britiske akademikere, heraf syv nobelprisvindere. Phillipsons bekymring for, at universiteternes anstrengte økonomi vil forværres af udstedte bøder for ikke at sikre ytringsfriheden, mener brevets underskrivere er en acceptabel pris for at sikre den akademiske frihed, lige som en effektiv instans kan vise sig billigere end dyre retssager. Argumentet om, at hadefuld tale og antisemitisme ville blive beskyttet af loven, er de også uenige i, eftersom den eksisterende lovgivning allerede beskytter mod chikane og opildning til had. Historieprofessor David Abulafia fra Cambridge University gør opmærksom på, at loven giver jødisk personale og studerende ”den garanti, som de behøver, for, at universiteterne vil genfinde deres rolle som hjemsted for civiliseret debat, hvor de og deres inviterede gæster kan udtrykke deres egne meninger uden at frygte intimideringer.”
Det åbne brev går desuden i rette med det udbredte synspunkt, at der ikke er noget ”ytringsfrihedsproblem” på de britiske universiteter. AFAF har offentliggjort en lang liste med eksempler på akademikere, der i årene 2005-2024 er blevet chikaneret, censureret eller fyret for at have givet udtryk for deres mening. Committee for Academic Freedom (CAF) har en lignende liste med eksempler fra det seneste år. I den seneste udgave af Academic Freedom Index rangerer Storbritannien som nr. 66 (Danmark er nr. 29) og i tilbagegang sammenlignet med år 2013.
Lederen af CAF, Edward Skidelsky, fortæller, at mange akademikere er meget skuffede over beslutningen. ”Loven havde bred opbakning, og nu kan den slags cancel culture, som vi har set i de senere år, få lov til at fortsætte, og akademikere og studerende har nu ingen klagemulighed for at forhindre det.”
Ifølge historikeren Niall Ferguson har den nye regering ”ingen god grund til at omstøde denne vigtige lov. Ytringsfrihed på universiteterne burde ikke være en partipolitisk sag. Jeg er foruroliget over, at Labour-regeringen er imod den.”
Den tidligere højesteretsdommer Jonathan Sumption støtter akademikernes protest. ”Vi har det seneste årti set alt for mange sager, hvor akademikere blev jagtet, marginaliseret, truet med disciplinære sanktioner, tvunget til selvcensur eller ligefrem fyret, fordi de nægtede at acceptere standardskabeloner for emner, der er genstand for legitim debat, såsom kønsidentitet, imperialisme, slaveri og racediskrimination. Disse angreb på dem, der træder ved siden af, markerer en indsnævring af vores intellektuelle verden og et forræderi mod vores universiteters kald.”
Kinesisk pression mod de britiske universiteter
De økonomisk trængte universiteter får indtægter fra udenlandske studerende – navnlig fra Kina, der har omkring 150.000 studerende i Storbritannien. Ifølge direktøren for tænketanken UK China Transparency, Sam Dunning, er de britiske universiteter så afhængige af indtægterne fra Kina, at de er desperate efter at have en god relation med den kinesiske regering og undgå Kina-kritiske ytringer. De kinesere, som styret giver lov til at studere i Storbritannien, presses til at protestere mod kritik af Kina i undervisningen og at angive medstuderendes manglende loyalitet over for styret. Den suspenderede lov ville ifølge Dunning have gjort en stor forskel for at sikre den akademiske frihed.
Suspenderingen af Hefosa-loven har også betydning for de afdelinger, som flere britiske universiteter har oprettet i Kina. En nylig rapport fra China Strategic Risks Institute viser, at det kinesiske kommunistparti er til stede på disse britiske institutioner. Andrew Yeh, der er direktør for China Strategic Risks Institute, opfordrer de britiske universiteter til at ophøre med deres naivitet, lige som han opfordrer regeringen til at prioritere den akademiske frihed på alle britiske universiteter, hvad enten de ligger i Storbritannien eller i udlandet, ved hjælp af Hefosa-loven.
I USA vil Repræsentanternes Hus styrke ytringsfriheden
I USA udgav ytringsfrihedsorganisationen Foundation for Individual Rights and Expression (FIRE) og College Plus den 5. september 2024 en rapport baseret på svar fra 58.800 studerende ved 257 universiteter. Tolerancen over for andres meninger er faldet i løbet af de senere år, mens der er en øget accept, især blandt liberale studerende, af at råbe ad foredragsholdere, forhindre medstuderende i at komme ind på universitetets område og at bruge vold for at afbryde et foredrag. Ved en rangordning af universiteterne efter graden af ytringsfrihed, var de lavest placerede Harvard, Columbia og New York University. De højest rangerende universiteter har en tydelig og troværdig ledelse, der signalerer et utvetydigt forsvar for ytringsfriheden uden dobbelte standarder.
Man går nu den modsatte vej af Storbritannien: Repræsentanternes Hus har den 19. september vedtaget et lovforslag om at styrke ytringsfriheden på landets universiteter. Forslaget skal nu behandles i Senatet.