Tech-giganter er i dag en større trussel mod det frie ord end radikale islamister – udtalte for nylig Flemming Rose.
Nu har Bigtech-regimet fået sin rigsdagsbrand. Nu har Mark Zuckerberg fået sit Weimar-øjeblik. 
Den 27. februar 1933 stod Rigsdagen i flammer i Berlin. En måned efter Hitlers udnævnelse til Rigskansler i en usikker koalitionsregering havde en forvirret hollandsk kommunist ved navn Marinus van der Lubbe sat ild til Weimar-demokratiet og til Tysklands parlamentsbygning, angiveligt fordi han derved håbede at kunne anstifte et folkeligt oprør. Men rigsdagsbranden var appelsinen i Hitlers turban og gav blot nationalsocialisterne anledningen til NS-diktaturet. Rigsdagsbranden var det nyttige påskud til indførelsen af autoritære nødlove, der dræbte ytringsfriheden og demokratiet i Tyskland.
Onsdag d. 6. januar 2021 trængte en voldelig udbrydergruppe fra en større demonstration af Trump-tilhængere hærgende ind i Kongressen, hvor folkevalgte måtte gemme sig og en kvindelig veteran og Trump-tilhænger blev dræbt af politiet. En sort dag for demokratiet, for et splittet Amerika og en modbydelig vanærelse af det amerikanske demokratis Parthenon.
Donald Trump havde i en tale forinden udtrykt sin støtte til den fredelige del af demonstrationen og gentog sin kritik af hvad han opfatter som uregelmæssigheder og valgsvindel ved præsidentvalget i november. Trumps tweet efter talen tog dog klart og utvetydigt afstand fra den voldelige pøbels indtrængen i Kongressen: ”Jeg anmoder alle ved den amerikanske Kongresbygning om at forblive fredelige. Ingen Vold! Husk at VI er partiet for lov og orden – respekter loven og vore storartede mænd og kvinder i blå uniform. Tak!” –skrev Trump på Twitter
Alligevel blev anledningen udnyttet af techgiganterne Twitter, Facebook og Instagram til at lukke præsident Trumps profiler på sociale medier
I en pressemeddelelse skriver Facebookfører Zuckerberg:
”De sidste 24 timers chokerende begivenheder viser tydeligt, at præsident Donald Trump har til hensigt at bruge sin resterende regeringstid til at undergrave den fredelige og lovlige magtoverdragelse til hans valgte efterfølger, Joe Biden. Hans beslutning om at bruge sin platform til at støtte snarere end fordømme hans tilhængeres handlinger ved Kongressen har med rette krænket folk i Amerika og rundt i verden… I løbet af de sidste år har vi tilladt præsident Trump at bruge vores platform i overensstemmelse med vore egne regler, mens vi nogle gange har fjernet indhold eller sat advarsler på hans opslag, når de overskred vores politik. Det gjorde vi, fordi vi mener, at offentligheden har en ret til den bredest mulige grad af politiske ytringer, selv kontroversielle ytringer. Men den nuværende sammenhæng er fundamentalt anderledes og indebærer brugen af vores platform til opildning til voldeligt oprør mod en demokratisk valgt regering”.
Facebookchefen beskylder altså Trump for direkte at ”støtte” pøbelangrebet på Kongressen og Zuckerberg anklager Trump for at være skyld i ”opildning til voldeligt oprør mod en demokratisk valgt regering”.
Det centrale spørgsmål er så: Gjorde han det? Hvad sagde Trump rent faktisk i sin tale? Ønsker man et sagligt svar på det spørgsmål, må man gøre sin ulejligheden med at læse kilden i sin helhed. Man kan ikke bare skrive af fra udenlandske mediers udlægning af talen. Den er fyldt med afsnit, hvor han anfægter præsidentvalgresultatet i november, men der er ingen opfordringer til pøbeloverfald.
New York Times har valgt at fortolke talen som en voldsopfordring, fordi Trump i et afsnit siger, at hans tilhængere ikke kan tage landet tilbage ved at udvise ”svaghed”:
“After this, we’re going to walk down and I’ll be there with you. We’re going to walk down. We’re going to walk down any one you want, but I think right here. We’re going walk down to the Capitol, and we’re going to cheer on our brave senators, and congressmen and women. We’re probably not going to be cheering so much for some of them because you’ll never take back our country with weakness. You have to show strength, and you have to be strong”
Men NYT og samtlige statsbetalte medier i Danmark undlader at citere fortsættelsen af samme afsnit i talen, hvor Donald Trump taler klart og utvetydigt til sine tilhængere om at demonstrere ”fredeligt og patriotisk” foran Kongresbygnignen:
“We have come to demand that Congress do the right thing and only count the electors who have been lawfully slated, lawfully slated. I know that everyone here will soon be marching over to the Capitol building to peacefully and patriotically make your voices heard”.
Og i dansk oversættelse: ”Efter dette går vi ned (til Kongressen)… Vi går ned til Kongressen og vi vil råbe vores støtte til modige senatorer, kongresmænd og kvinder. Formentlig vil vi ikke råbe vores støtte til nogle af dem, fordi man kan aldrig tage vort land tilbage med svaghed …Jeg ved at alle her om lidt vil gå over mod Kongresbygningen for fredeligt og patriotisk at lade jeres stemme blive hørt…”.
Trump støttede altså IKKE vold og pøbeloverfald på Kongressen. Tværtimod tog han afstand fra vold og opfordrede til respekt for loven og ordensmagten. Fastholder man, at Trump alligevel var indirekte ansvarlig for stormen på Kongressen, må man mene, at præsidentens støtte til Trump-tilhængernes brug af forsamlingsfriheden i sig selv skulle udgøre en ”opildning til voldeligt oprør mod en demokratisk valgt regering”.
Man kan bebrejde Trump for ikke at kritisere kongresstormerne hårdt nok i sin Tweet fra om eftermiddagen (”These are the things that happen, when a sacred landslide election victory is so unceremoniously and viciously slipped away from great patriots, who have been badly and unfairly treated for so long. Go home in love and in peace…”) og der er i det hele taget meget at udsætte på Trumps ikke-statsmandsagtige optræden i sidste uge – men man kan ikke gøre ham skyldig i ”opildning til voldeligt oprør mod en demokratisk valgt regering. Og det er sagens kerne, fordi det udgør begrundelsen for Zuckerbergs bigtech censur.
Mener man imidlertid, at Trumps anfægtelse af valgresultatet også i sig selv var en indirekte støtte til pøbelstormen på Kongressen, må man dog også forholde sig til spørgsmålet om demokraternes modvilje mod accepten af deres valgnederlag i 2016 og bestræbelserne på, ved hjælp af efterretningstjenesten og konspirationsteorier om Trumps angivelige sammensværgelse med Rusland, at diskvalificere valget af Trump i 2016.
Uanset hvad man mener om Trump, fik han 74 millioner stemmer for to måneder siden. Den største samlede vælgeropbakning nogensinde til en siddende amerikansk præsident. Tech-giganternes censurregime griber altså ind i ytringsfriheden mod en demokratisk politiker, som fortsat repræsenterer store dele af den amerikanske vælgerbefolkning
Facebookførerens indgriben mod en demokratisk valgt præsident indvarsler den forventede skærpelse af Bigtech-regimets indgreb mod ytringsfriheden på sociale medier, som mange nationalkonservative har forudsagt ville blive en indirekte følge af Biden-regeringens magtovertagelse. Og meget tyder på det. I en politisk udrensning af et konkurrerende socialt medie med en klar ytringsfrihedsprofil har Google således nu fjernet det alternative sociale medie Parler fra App Store, mens ledende kræfter i nyhedskanalen CNN ifølge Tucker Carlson forsøger at få private mediefirmaer til at fjerne Fox News fra sendefladen.
Bigtechregimet nyder opbakning fra magtfulde interesseorganisationer og mainstreammedier i Amerika. Interesseorganisationen National Association for the Advancment of Coloured People (NAACP) siger om Facebooks censurindgreb mod Donald Trump, at “det var på tide”, mens det demokratiske kongresmedlem Bennie Thompson også støtter techgiganternes skærpede censurregime.
Også i Danmark er der bred opbakning til techgiganternes censur af Donald Trump. Efter hyklerisk at erklære sin støtte til ytringsfriheden (”det er udemokratisk at udelukke synspunkter, man ikke er enig i”) hopper BTs chefredaktør; Jonas Kuld Rathje, i censurgryden med begge ben og støtter uforbeholdent techgiganternes censur mod Donald Trump: ”Der er grund til at rose de sociale medietjenester for at tage et ansvar, selvom det også må være på sin plads at tilføje, at det godt nok også er på tide”
I en BT-voxpop i sidste uge spurgte man læserne: ”Hvad mener du: Er det i orden at Twitter har lukket Donald Trumps konto permanent?” – og her svarer 90% ”Ja”. Kun 7% siger nej til Bigtechcensuren.
Trumptilhængernes voldelige pøbeloptøjer fordømmes og forbandes i øvrigt ofte af de samme medier og politikere, som i sommeren 2020 indirekte støttede eller opretholdt den strenge radiotavshed om BLM-bevægelsen, Antifa og den ekstreme venstrefløjs voldelige pøbeloptøjer i byer som bl.a. Minneapolis, Portland og Louisville.
Herhjemme optræder Facebook med en mere og mere autoritær censurpolitik rettet mod nationalkonservative, mod EU-og islamkritikere og som udøves vilkårligt og med klar politisk tendens. Facebookchef Peter Münster er tidligere pressemedarbejder for det Radikale Venstre og har offentligt begrundet Facebooks censurregime med en subjektiv modvilje mod præsident Trumps valgsejr i 2016.
Problemet med techgiganternes censurpolitik er, hvem der skal udøve denne udemokratiske definitionsmagt ? I Danmark hjælper bl.a. organisationen Tjekdet med forvaltningen af Facebooks censurregime – men Tjekdets journalister optræder ofte selv med en politisk vinkel – og spørgsmålet er: Hvem tjekker Tjekdet og hvilket demokratisk mandat har Facebooks ”faktatjekkere” til med censurindgreb at optræde som autoritær overdommer i den demokratiske offentlighed på sociale medier?
Mange af Facebooks ”faktatjekkere” censurerer på et usikkert grundlag af politiske fordomme og fragmentarisk viden om de sagsforhold, hvor de optræder som overdommere. Misforholdet mellem definitionsmagt og politiske fordomme og mainstreamjournalisternes usikre vidensgrundlag blev f.eks. blotlagt i et interview sidste år, hvor Tommy Robinson brutalt afdækker fordomme og uvidenhed hos Berlingske journalisten Hans Skovgaard Andersen, der på mange måder legemliggør dette misforhold.
Urimeligheden og vilkårligheden i Bigtech-regimets skærpede indgreb mod ytringsfriheden blev sidste efterår afsløret med Facebooks censurindgreb mod Trykkefrihedsselskabets saglige oplysningsarbejde om den engelske ytringsfrihedsaktivist Tommy Robinson og med Peter Münsters uredelige forsvar for Facebooks Robinsoncensur med en række usande påstande om at Robinson skulle have ”opfordret til vold mod minoriteter”.
Med sin illiberale accept af Facebook og Mark Zuckerbergs politiske censurregime har mainstreamjournalister og den politisk korrekte venstrefløj i Danmark fraskrevet sig enhver moralsk ret til at gøre indsigelse, når i fremtiden techgiganternes autoritære censurregime måtte ramme deres meningsfæller.
Stormen på Kongressen var en Rigsdagsbrand. Et falsk alibi for Zuckerbergs autoritære censurregime. Anledningen til at antidemokratisk kup, ikke blot af en fanatisk Trump-pøbel, men af techgiganternes politisk korrekte middelklasse til ensidig fordel for den politiske elite og en radikal amerikansk venstrefløj. Som i Weimarrepublikken vil autoritære censurindgreb dog kun forstærke politisk polarisering, segregering og nedbryde ytringsfrihed og demokrati.
Støtten fra venstrefløj og mainstreammedier til techgiganternes censurregime bliver dermed for demokratiet og ytringsfriheden den samme pagt med Djævelen, som Bemyndigelsesloven af 24. marts 1933 var for 1930’ernes politisk korrekte borgerlige.