Ingen fare for en europæisk Trump

De regerende venstreorienterede magteliter i de vestlige lande bruger i stigende grad retsvæsenet, som de kontrollerer, til at knuse deres politiske modstandere på højrefløjen. På engelsk hedder denne praksis ”lawfare”.

I USA har Det Demokratiske Parti således brugt falske anklager, retssager og rigsretssager mod Donald Trump og medlemmer af hans MAGA-bevægelse. Efter fire års Demokratisk chikane, bagvaskelser, trusler og falske anklager er Trump blevet tiltalt for 78 kriminelle handlinger, herunder landsforræderi, valgsvindel, afpresning, bestikkelse og forfatningsbrud.

Hver gang et højrefløjsparti i EU ser ud til at kunne indtage regeringsmagten eller få del i den, bliver det trukket i retten. Dermed afslører demokratiet sig som autoritært. EU’s brug af domstole som våben mod politiske modstandere på højrefløjen blev skarpt kritiseret af USA’s vicepræsident J.D. Vance, som i München sagde, at EU’s politikere underminerer den vestlige verdens værdier som ytringsfrihed og borgernes ret til at vælge deres egne ledere.

I Frankrig har magteliten for nylig fået retsvæsenet til at udelukke lederen af det nationalkonservative Rassemblement National, Marine Le Pen, fra politik og forhindre hende i at deltage i præsidentvalgkampen. Marine Le Pen, der havde gode chancer for at blive landets næste præsident, er blevet idømt fængselsstraf og forbud mod at stille op til præsidentvalget.

Le Pen-sagen har vakt vrede på den anden side af Atlanten. På X sammenlignede Elon Musk dommen i Paris med retssagerne imod Donald Trump, som kun fik de amerikanske vælgeres støtte til præsidenten til at vokse. ”Dette vil give bagslag, ligesom de juridiske angreb mod præsident Trump”, skrev Musk på X.

I Rumænien har domstolene annulleret præsidentkandidat Calin Georgescu’s valgsejr, hvorefter han blev fjernet fra stemmesedlen – med fuld støtte fra EU-bureaukraterne i Bruxelles. På det tidspunkt stod han til 40 pct. af stemmerne.

I Holland har den herskende magtelite i 2016 anlagt en sag mod højrefløjspolitikeren Geert Wilders på grund af hans kritiske udtalelser, som retten fandt ”nedgørende og fornærmende over for muslimske indvandrere”.

I Storbritannien forsøgte Nigel Farage’s egen bank at kvæle hans politiske fremtid ved at lukke hans konti, fordi hans holdninger ikke var ”kompatible” med bankens.

I Tyskland har den politiske magtelite i længere tid overvejet at forbyde højrefløjspartiet Alternative für Deutschland (AfD), som er Tysklands næststørste parti med  24 pct. af stemmerne. Kun fordi AfD’s vælgere har en anden opfattelse af det tyske samfunds problemer, end den regerende elite har.

Rettens kendelse i Paris er i Trump-administrationens optik endnu et eksempel, der bekræfter J.D. Vances postulat om, at Europa er ved at undergrave sine egne demokratier, og at Europas største trussel ikke kommer fra f.eks. Rusland, men “indefra”.

Juraen er blevet trukket til det yderste i dommen mod Le Pen. I USA drager MAGA-bevægelsen derfor paralleller mellem EU-politikernes brug af lawfare og den strafferetlige forfølgelse af Trump, før han vandt præsidentvalget i nov. 2024. Det Demokratiske Parti og deres loyalister i det amerikanske retsvæsen bliver dog ved med at bruge lawfare mod Trump den dag i dag. De gør alt hvad de kan for at blokere for præsidentens dekreter.

Alt tyder på, at EU-politikerne aldrig vil tillade højrefløjspartierne at komme til magten. Det vil man forhindre ved at bruge retsvæsenet som våben mod de farligste højrefløjspolitikere.

I Danmark har den regerende elite brugt politisk motiverede retssager mod Mogens Glistrup, Inger Støjberg og Morten Messerschmidt. Ellers nøjes magteliten med at forfølge og chikanere indvandrerkritiske debattører qua domme efter den såkaldte racismeparagraf 266b, mens de statskontrollerede medier udrenses for konservative stemmer. Senest er det gået ud over Asger Aamund på Berlingske og Mikael Jalving på Jyllands-Posten, så der er kun én tung konservativ profil tilbage i medierne, nemlig Eva Selsing på Berlingske.

Der er i Danmark ingen fare for, at de tre små indvandrerkritiske partier, DF, Nye Borgerliges og Danmarksdemokraterne, nogensinde vil komme til magten. Socialdemokratiet har nemlig overtaget deres indvandringskritiske retorik og fremstår i dag som et strammer-parti, der påstår at føre en benhård udlændingepolitik. Og dette spin har de fleste danskere købt ind på.

Årtiers politiske hetz mod højrefløjen i EU har ganske vist ikke stoppet højrefløjens fremmarch. Det er dog en ulige kamp, for de regerende eliter i de enkelte EU-lande kontrollerer de vigtigste samfundsinstitutioner såsom centraladministrationen, embedsværket, efterretningstjenesterne, domstolene og medierne. Det er derfor tvivlsomt, om Europa nogensinde vil få sin Trump. Man skal dog aldrig sige ”aldrig”.

André Rossmann