SUNDHED: Kæmpe skandale på vej

 

Der er ifølge Berlingske udsigt til store tomme arealer og hundredvis af ledige senge på Herlev og Hvidovre Hospitaler, når to nye supersygehusbyggerier til en samlet værdi af over fire milliarder kroner står klar i løbet af de kommende år.

Da det enorme supersygehusprojekt til over 40 mia. kr. blev sat i søen i 00erne, var dogmet, at der skulle centraliseres i sundhedsvæsenet. Behandlingerne af kræftpatienter og mange andre sygdomskategorier skulle således samles på færre, store, højtspecialiserede sygehuse, hvilket både ville øge kvaliteten og være mere effektivt.

Den proces er ved at være gennemført. Der er lukket mindre sygehuse i Helsingør, Hørsholm og mange andre steder, og supersygehusene begynder at kunne anes i horisonten.

Nu er tiden er en anden – nu kan det ikke blive nært nok. I takt med at antallet af ældre og kronisk syge stiger kraftigt, skal langt flere behandlinger foregå ambulant ude i kommunale sundhedshuse, hos praktiserende læger eller hjemme hos borgerne selv.

Denne tanke var omdrejningspunktet i sundhedsreformen, som den tidligere VLAK-regering prøvede at komme igennem med. Den nye regering har samme tilgang.

24NYT: Når både den tidligere blå regering og den nuværende røde regering er tilhængere af ”det nære”, skyldes det ikke, at de ønsker øget velfærd for danskerne, men fordi de ønsker at spare penge.

Løkkes sundhedsreform lagde op til at droppe titusindvis af indlæggelser af ældre medicinske patienter og kronisk syge, der fremover skal behandles ude i det nære sundhedsvæsen i kommunerne og hos de praktiserende læger, for det er billigere. Og derfor er der udsigt til tomme senge på supersygehusene.

Mens etniske danskere således skal behandles ude i det nære, fordi det er billigere, bruger Folketinget 36 mia. kr. årligt på den perspektivløse integration af muslimske flygtninge og migranter. Den skal der ikke spares på.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)