Tre mænd fremstilles i grundlovsforhør efter skyderi

 

Tirsdag aften klokken 20.13 modtog Nordsjællands Politi flere anmeldelser om skud afgivet fra en bil rettet mod en anden bil ved rundkørslen Prøvestensvej/Kongevejen i Helsingør. Ingen personer blev ramt i forbindelse med skyderiet.

Nordsjællands Politi har siden skudepisoden efterforsket sagen, og der er efterfølgende løbende blevet anholdt i alt ni mænd i alderen 17 til 25 år.

– Det er naturligvis meget alvorligt, når der bliver skudt i det offentlige rum, og det gør det ikke bedre, at det sker en sommeraften omkring klokken 20 i en rundkørsel med adskillige mennesker i nærheden, fortæller politikommissær Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.

Nordsjællands Politi foretog senest to anholdelser onsdag morgen, og de to sidst anholdte mænd bliver sammen med en tredje anholdt fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 13.00 og sigtet for drabsforsøg. Grundlovsforhøret finder sted i Retten i Helsingør, og anklagemyndigheden vil begære lukkede døre, idet der stadig foregår efterforskning i sagen.

– Vi efterforsker i flere retninger, og en af de retninger er, om parterne har forbindelse til bandemiljøet. Men uanset om det er banderelateret eller ej, er den type adfærd vanvittig og fuldstændig uacceptabel, lyder det fra Henrik Gunst.

De ni anholdte blev pågrebet forskellige steder i Helsingør, og seks af de anholdte, der ikke skal fremstilles i grundlovsforhør, er løsladt igen eller bliver det snarest.

– Vi valgte blandt andet at anholde fire personer, som befandt sig i den bil, der blev skudt efter, så vi havde sikret deres tilstedeværelse. Derudover stødte vi også på en bil med to personer i, der muligvis kunne være interessante for sagen, som vi også valgte at anholde. Det er en af årsagerne til de mange anholdte – og det er også årsagen til, at flere er blevet løsladt igen, slutter Henrik Gunst.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)