Tre mænd tiltalt for knivdrab i Birkerød

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 23-årig mand døde efter adskillige knivstik.

 

 

 

Tre mænd er blevet tiltalt for drab på en 23-årig mand fra Birkerød. Drabet skete den 28. oktober 2024 ved Søndervangshallen i Birkerød omkring klokken 22.50. Her blev den 23-årige ramt på kroppen af adskillige knivstik, hvilket medførte, at han umiddelbart efter afgik ved døden.

 

I alt seks mænd har været anholdt og sigtet i sagen. Sigtelserne mod to af dem, en 20-årig og en 21-årig, er efterfølgende blevet frafaldet.

 

De tre tiltalte er henholdsvis 19, 20 og 22 år gamle. Den 19 og den 22-årige har siddet varetægtsfængslet siden midten af november, mens den 20-årige har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af oktober.

 

Den 20-årige er ud over drabstiltalen tillige tiltalt for to tilfælde af besiddelse af en mindre mængde kokain til videresalg.

 

Sagen vil køre som nævningesag over otte dage ved Retten i Lyngby og afventer rettens berammelse.

Få 24NYT LEVERET GRATIS PÅ MAIL

Du kan altid afmelde dig både nyhedsmail og samtykke. Vi deler ikke din email-adresse med andre. Nyhedsmailen kan af og til indeholde reklame. Når du tilmelder dig her, accepteres disse vilkår.

24NYT har brug for flere abonnenter til at støtte vores arbejde.

Vær med til at sikre avisens fremtid

29,-/uge

Mindstepris 749,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 6 mdr. 749kr./6 md.

19,-/uge

Mindstepris 989,-

Adgang til arkivet

Avisen på mail

Ingen reklamer

Adgang til alle artikler

Min. abonnementsperiode: 1 år –  kun 989kr. pr. år

Spar 1560 kr.

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)