Det er en myte, at integrationen har slået fejl. Faktisk er det modsatte tilfældet. Det går nemlig godt med integrationen i Danmark. Det konkluderer økonom og ekstern lektor på Københavns Universitet Hjarn von Zernichow Borberg i sin nye bog “Integration – her går det godt“.
Borberg indrømmer i sin bog, at ikke-vestlig indvandring koster den danske statskasse 36 mia. kr. netto om året, men mener, at de 36 mia. kr. blot er en lille andel af de samlede offentlige udgifter i Danmark, der hvert år runder ca. 1.100 mia. kr.
Statsminister Mette F. (S) er uenig. I oktober angreb hun udspillet til et nyt EU-budget, fordi udgifterne til administration bliver 35 mia. kr. højere. ”Det er jo fuldstændig gak!”, sagde hun til Jyllands-Posten og kaldte over for DR beløbet for ”vildt mange penge”.
Hvis 35 mia. kr. til EU’s administration er ”fuldstændig gak” og ”helt vildt mange penge”, må de 36 mia. kr. netto, som statskassen hvert år bruger på den perspektivløse integration af muslimske migranter, ligeledes være ”fuldstændig gak” og ”helt vildt mange penge”.
Selv om de 36 mia. til integrationen i Borbergs optik er peanuts, er det penge, der går fra etniske danskeres børneomsorg, sundhed og ældrepleje.
Ifølge en nylig rapport fra Vive får 73.000 svage ældre i dag ikke den hjælp, de har brug for. På plejehjemmene er serviceniveauet dykket fra det dårlige til det skandaløse.
Medierne har berettet om ældre, der er blevet fundet siddende i deres egen afføring på plejehjem, samt kommuner, der har indført en ny ydmygende procedure for morgentoilette for ældre og syge under hjemmeplejen: I weekenden vaskes borgerne ikke med varmt vand og sæbe, men med en kold vådserviet, fordi kommunerne skal spare. Men integrationen af muslimske migranter – den skal der ikke spares på.
Integrationsindsatsen er en fiasko, og det bliver aldrig bedre. Ifølge Finansministeriets fremskrivning kommer udgiften til integrationen til at ligge stabilt på 36 mia. kr. de næste 81 år. I alt 2.673 mia. kr., som vil gå fra danskernes velfærd.
André Rossmann