”Antisemitismen marcherer igen. At der også her i landet stadig kan eksistere organisationer, der opfordrer til boykot af israelske varer under paroler, som minder ubehageligt om 1930’ernes Tyskland, er simpelt hen ubegribeligt. Kan man da ikke se, hvilken ild man puster til”, skriver Jyllands-Posten i sin leder den 25. januar.
Antisemitismen marcherer igen, men det kan ikke komme bag på nogen, at Jyllands-Posten (JP) marcherer med, for JP er en avis med stærke antisemitiske traditioner, der går tilbage til mellemkrigsårene.
I omtalte leder nævner JP unavngivne ”organisationer”, der opfordrer til boykot af israelske varer under paroler, som minder ubehageligt om 1930’ernes Tyskland.
Lad os genopfriske JP’s hukommelse.
Det er ikke unavngivne ”organisationer”, men Danmarks regering, som i 2014 opfordrede danske virksomheder til ikke at handle med israelske selskaber, der har aktiviteter i såkaldte ”besatte områder”. Opfordringen har bl.a. ramt Israels finans, import, investeringer, servicekontrakter og turisme.
Flere kommuner har fulgt opfordringen i deres indkøbspolitik. I stormagasinet Magasin har man fjernet en række israelske produkter fra hylderne.
Danske Bank (p.t. Europas største kriminelle møntvaskeri) samt en række pensionsselskaber har sortlistet Israels banker og andre virksomheder, som man af etiske grunde ikke vil investere i.
Med jævne mellemrum opfordrer danske politikere til boykot af Israel. F.eks. Martin Lidegaard (R), som i maj 2018 kom med en opfordring til, at Danmark skal mobilisere EU til at vedtage en boykot af israelske virksomheder.
Og så er der de etablerede medier som JP, der på daglig basis spreder løgne om Israel og jøder.
At JP fungerer som talerør for anti-israelsk palæstinensisk propaganda og griber ned i den antisemitiske værktøjskasse med antisemitiske karikaturtegninger, har vi skrevet om ved flere lejligheder, bl.a. her, her, her, her og her.
Antisemitismen marcherer igen, og JP marcherer med og puster til den antisemitiske ild.
Det er ikke ubegribeligt, for JP er jo en avis med stærke antisemitiske traditioner.
André Rossmann