I dagens Berlingske forsvarer en af avisens egne klummeskribenter, den afdankede socialdemokratiske apparatchik, Mogens Lykketoft, sin store partileder, statsminister Mette Frederiksen, og frikender hende for ansvar for minkskandalen.
Lykketoft lægger ud med at fremhæve, at ganske vist er minksagen ”et dobbelt øv”, idet statsministeren har begået fejl, men der er trods alt ikke begået forbrydelser. Forbrydelsen havde nemlig været at lade minkerhvervet fortsætte med risiko for at forstærke pandemien.
Lykketoft gør et stort nummer ud af pointere, at Frederiksens fejl er peanuts i forhold til den ”Herkules-indsats”, statsministeren har lagt for dagen, idet hun ”fik sejlet Danmark gennem pandemien med færre tab af menneskeliv og bedre samfundsøkonomi end de allerfleste andre lande” og gik i front med at ”få afskaffet forsvarsforbeholdet og gjort Danmark til et grønt foregangsland”.
Det overdrevne fokus på statsministerens små bagatelagtige fejl i stedet for på hendes ”Herkules-indsats” vidner ligeledes om danskernes manglende forståelse for, ”hvor meget beslutningstagerne har om ørerne i pressede situationer”. For det turde være klart for enhver, at statsministeren og hendes topembedsmænd under pandemien var ”mere konstant stressede end resten af befolkningen nogensinde har været udsat for”.
Og derfor er hetzen mod statsministeren ”helt ude af proportion”, mener Lykketoft. Især den hetz, som Lykketofts egen avis, Berlingske, driver, idet det er velkendt, at Berlingske ”med en ubehagelig blanding af ægte had og falsk, totalt overspillet forargelse har prøvet at lave karaktermord på flere socialdemokratiske statsministre”.
I kampens hede afklapser Lykketoft både Gucci-Helles tidligere spindoktor, Noa Redington”, og Berlingskes ”meningsmaskine” Anne Sofie Allarp, som han beskylder for at ”opildne og formidle ophidsende indlæg mod statsministeren i den borgerlige presse”.
Lykketoft forklarer den ”ondskabsfulde, borgerlige angrebspolitik” mod Frederiksen med, at eftersom de borgerlige ikke kan ”matche statsministerens Herkules-indsats, så sættes kræfterne ind på at nedgøre og mistænkeliggøre partiets leder”. Er kritikken af statsministerens magtfuldkommenhed berettiget? Det er den bestemt ikke, mener Lykketoft – hun har blot ”udfyldt lederrollen”.
Magen til hjernedødt rødt slam kan man ellers kun finde i Socialdemokratiets egen sprøjte, netavisen Pio. Derfor er det påfaldende og virker næsten som en hån og fornærmelse af borgerligheden, at Lykketoft får lov til at hvidvaske Frederiksens arrogante magtfuldkommenhed i den nominelt borgerlige avis Berlingske og ikke f.eks. i Pio. Hans indlæg må siges at være en glimrende illustration af det intellektuelle tomrum, som Berlingske befinder sig i nu, hvor næsten alle ægte borgerlige skribenter er blevet udrenset.
I de gode gamle dage, hvor Berlingske var borgerlig af gavn og ikke blot af navn, ville avisen ikke have stillet sine spalter til rådighed for en afdanket pampers hvidvask af den herskende socialdemokratiske mafia. Men de gode gamle dage er definitivt forbi.
André Rossmann