Flere såkaldte ”borgerlige” kommentatorer (senest Tom Jensen, Amalie Lyhne, Henrik Dahl og Nikolaj Bøgh) har travlt med at hvidvaske det store flertal af danskerne ved at postulere, at antisemitismen i Danmark udøves af et mindretal bestående af islamister, venstre- og højreekstremister samt bandekriminelle.
Når mange tusinde mennesker mødtes den 5. okt. 2024 for at demonstrere fra Esplanaden til Rådhuspladsen i sympati med palæstinenserne, var det således i Tom Jensens optik ikke ganske almindelige danskere, der demonstrerede, men kun ”islamisterne, venstrefløjen og bandemedlemmerne”.
”Jøderne er gennem historien og stadig i dag hadet af hele tre forskellige grupper af ekstremister: islamister, den yderste højrefløj og den yderste venstrefløj”, skrev Amalie Lyhne i Berlingskes leder.
Ifølge Henrik Dahl er det kun i den hjemlige ”alliance mellem islamismen og venstreradikalismen”, at der er opbakning til Hamas. Henrik Dahl har sikkert overset Gallups meningsmåling, der viser, at flere danskere støtter Hamas end Israel.
Også Nikolaj Bøgh mener, at antisemitismen er et resultat af ”en uhellig alliance af islamiske kræfter og den danske yderste venstrefløj”.
Selv om de borgerlige således turnerer med en fortælling om, at udøverne af antisemitismen i Danmark udelukkende er ”islamister, venstre- og højreekstremister samt bandekriminelle”, har Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober 2023 vist, at antisemitismen i Danmark stortrives blandt almindelige borgerlige danskere, som hverken er ”islamister, venstre- og højreekstremister eller bandekriminelle”:
- I 2014 opfordrede Helle Thorning-Schmidts regering danske virksomheder til ikke at handle med israelske selskaber. Opfordringen har bl.a. ramt Israels finans, import, investeringer, servicekontrakter og turisme. Flere kommuner har fulgt opfordringen i deres indkøbspolitik. I stormagasinet Magasin har man fjernet en række israelske produkter fra hylderne. Danske Bank og en række pensionsselskaber har sortlistet Israels banker og andre virksomheder, som man af ”etiske” grunde ikke vil investere i.
- I et åbent brev i de internationale medier i 2019 har fem tidligere danske udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft, Martin Lidegaard, Holger K. Nielsen og Per Stig Møller, stillet krav om, at en amerikansk fredsplan for Israel-Palæstina konflikten skal indeholde en ”retfærdig løsning” for palæstinenserne. Det er velkendt, at for palæstinenserne betyder en sådan løsning en nedlæggelse af den jødiske stat Israel.
- I 2021 har 40 danske forskere opfordret den danske regering til at påtage sig en ledende rolle i kampen mod israelsk apartheid samt implementere en omfattende og juridisk bindende militær embargo af Israel.
- I 2023 skrev 139 forskere og akademiske medarbejdere fra danske universiteter under på en solidaritetserklæring, som opfordrede til boykot af forskningssamarbejdet med israelske universiteter.
- Selv om den danske regering lovede Israel fuld solidaritet efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober 2023, har Danmark i maj 2024 stillet sig entydigt på palæstinensernes og islams side ved at stemme for en antisemitisk FN-resolution, som ikke med ét eneste ord nævner krigens egentlige årsag, nemlig Hamas’ massakre på israelske jøder.
- På trods af veldokumenterede hadforbrydelser mod homoseksuelle i Palæstina tog det årlige danske regnbueoptog, Priden, i 2024 parti i konflikten – for Palæstina. Og mange danske feminister var tavse, da jødiske kvinder blev voldtaget og myrdet på bestialsk vis af Hamas’ terrorister 7. oktober. En handling, som burde være let at fordømme ligegyldigt politisk tilhørsforhold.
- Politiken bragte i 2024 en kommentar af 18 akademikere, forskere, og undervisere med speciale i Mellemøsten, som beskyldte den jødiske menighed for at være inficeret af zionisme og overrabbiner, Jair Melchior, for at være en del af Israels bosætterpolitik.
- I 2024 har ledelsen på Københavns Universitet (KU) ikke reageret, efter en jødisk studerende blev mødt af et hagekors til en forelæsning på universitetet. Både KU og SDU har givet tilladelse til arrangementer, der blev afholdt af Muslim Students Association og Menapt, med oplæg om ”holocaustindustrien”, hvor det mest grusomme folkemord i mands minde blev relativeret og kategoriseret som jødisk propaganda.
- I 2024 har ledelsen på RUC ikke reageret, efter den etnisk danske professor Sune Haugbølle har relativeret Hamas’ terrorangreb ved at sidestille det med de metoder, som bruges af Israels militær.
- Flere end hundrede kunststuderende har i 2024 skrevet under på, at unge fra den israelske kunstskole Bezalel Academy of Arts and Design ikke længere skal kunne være på Det Kongelige Danske Kunstakademi.
- I april 2024 forsøgte de danske arrangører af teaterfestivalen CPH STAGE af ”sikkerhedshensyn” at trække en invitation til en israelsk instruktør tilbage. Ledelsen af Copenhagen Jazz Festival har heller ikke inviteret en israelsk saxofonist af politiske og sikkerhedsmæssige årsager.
- I maj af 2024 har 400 danskere med tilknytning til musikbranchen skrevet under på en erklæring, der opfordrede DR til at ”udelukke af Israel af Eurovision i Malmö”.
- I 2024 har den danske ledelse af Roskilde Festival gennemført flere aktiviteter til støtte for kampen for ”et frit Palæstina” og palæstinenserne i Gaza. Mens festivalen hyldede palæstinensiske fortræffeligheder, blev ofrene for Hamas’ angreb på jødisk liv den 7. oktober 2023 ikke nævnt med et eneste ord.
De fleste borgerlige danskere ved godt, at antisemitismen ikke er acceptabel i ordentlige hjem. Derfor indpakker de antisemitismen i, ”at man da ikke er antisemit, men blot er meget kritisk over for staten Israel og Benjamin Netanyahu”. Efter egen opfattelse er de borgerlige blot antizionister. Det franske parlament har tidligere gjort op med dette maskespil og vedtaget en resolution, som udvider definitionen af antisemitisme til også at gælde had til staten Israel. Det begrundes med, at antizionismen er vor tids maskerede antisemitisme.
Hvorom alting er: Ingen danske jøder vil købe det borgerlige postulat om, at antisemitismen i Danmark er begrænset til muslimerne og de politiske yderfløje. Virkeligheden er, at dansk antisemitisme er hvid, etnisk dansk og bredt funderet i hele det danske samfund, ikke mindst i det borgerlige segment. Den gennemsyrer alle samfundslag i Danmark og er et faktum, som de borgerlige ikke kan hvidvaske.