Site icon 24NYT

Danske skatteydere finansierer palæstinensisk terror

Som en del af det antisemitiske EU har det officielle Danmark gennem årene været med til at føre en propagandakrig mod Israel – i internationale fora, i medierne og i mange andre sammenhænge.

I de muslimsk-dominerede FN-organer stemmer Danmark sammen med de øvrige EU-lande for at fordømme Israel. Hvert år stemmer Danmark typisk for 15 ud af 20 fordømmende resolutioner mod Israel. Det officielle Danmark støtter med andre ord de kræfter, der ønsker Israel fjernet fra verdenskortet.

De statsstøttede danske medier formidler konsekvent den fortælling, at Israel er skurk og aggressor, mens palæstinenserne er den uskyldige part, der blot forsvarer sig. Det er dum og doven dansk journalistik – eller rettere sagt: propaganda. Israel har nemlig ret og pligt til at beskytte sin befolkning mod terror og krig og kan ikke se til fra sidelinjen mens israelske børn, kvinder og mænd myrdes af terrorister.

Når danske medier undlader at kalde terrorister og terrorgrupper ved rette navn og ignorerer det forhold, at dansk bistand finansierer palæstinensisk terror, bliver de en del af den antiisraelske propagandamaskine.

Samtidig skaber mediernes løgne om Israel og jøder et klima, hvor antisemitisme og jødehad blomstrer. Det resulterer i, at der bruges millioner af skattekroner på at bevogte og beskytte jødiske institutioner her i landet.

Alle folketingspartier undtagen DF, NB og Danmarksdemokraterne står sammen i kampen for den palæstinensiske sag og mod Israel.

Ikke overraskende er Danmark også et af de lande i verden, der bidrager mest til det korrupte palæstinensiske styre.

Udenrigsministeriet anser det ikke-eksisterende land Palæstina som et prioritetsland og har i 2017 bevilget 450 mio. kr. til palæstinensiske terrororganisationer. Pengene er gået dels til korrupte palæstinensiske politikere, og dels til tunneller og raketter, der rammer civilbefolkningen i Israel.

I 2021 var der i folketinget en stor debat om Nye Borgerliges forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af bistand til det palæstinensiske selvstyre.

Nye Borgerlige ville sætte en stopper for, at danske skattekroner bruges af palæstinenserne til at opildne til og belønne terror mod Israel. Samtlige danske partier undtagen DF, NB og Inger Støjberg (UFG) stemte imod.

Den danske bistand til palæstinensisk terror fortsætter.

André Rossmann

Exit mobile version