Danske unge i aldersgruppen 18-35 år ligger søvnløse, fordi bekymringer om økonomi fylder mere og mere, skriver interesseorganisationen Finans Danmark ifølge Berlingske.
”Med en spinkel økonomi og en smal indkomst lever mange unge fra måned til måned. Fra lønseddel til lønseddel. Mere end hvert femte unge menneske har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Og andelen af unge, der oplever at have en presset økonomi, er steget siden sidste år. Flere sparer også på el, transport, tøj, personlig pleje og på ferier og festivaler. Lidt over hvert fjerde unge menneske har også udskudt eller undladt at gå til tandlægen.
Det er mere konkret syv ud af ti af de unge, der har vurderet deres livskvalitet ud fra, hvordan de vurderer deres egen økonomiske situation, der ’ikke synes, at deres økonomi hænger sammen’, og at de derfor ’slet ikke er tilfredse med deres liv’. Faktisk svarer hver fjerde i gruppen, at deres liv er ’helt til rotterne’.
Leveomkostningerne steget ’markant’ særligt i 2022 og 2023. For en typisk ung, enlig studerende er de normale udgifter til mad og øvrigt forbrug steget med omkring 1.400 kroner om måneden siden midten af 2021. Ser vi derimod på unge under 30 år generelt, er udgifterne i gennemsnit steget med cirka 2.000 kroner”.
24NYT: Danske økonomer kan ikke få armene ned af begejstring. Dansk økonomi er kernesund og danskernes privatøkonomi ser robust ud, påstår de. Men det pæne billede af den bomstærke danske økonomi holder ikke, når man kradser i overfladen. Vækstmæssigt er dansk økonomi nemlig gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande. De skiftende regeringer har svigtet reformerne og forsømt at skabe ny velstand, som kunne give danskerne nye forbrugsmuligheder og skabe skatteindtægter. Det kan derfor ikke undre, at danskerne ifølge Finansministeriet står foran en halvering af velstandsudviklingen frem mod 2030. Læs mere her.