Myten om de stenrige danskere (2023)

Opfattelsen i den politiske debat er, at dansk økonomi er kernesund. De økonomiske nøgletal i Danmark ser flotte ud. ”Dansk økonomi udviser fortsat mange sundhedstegn. Danskernes privatøkonomi ser robust ud”, lyder analysen fra Palle Sørensen, der er cheføkonom hos Nykredit. ”Man kan glæde sig over, at udgangspunktet for dansk økonomi er stærkt. Dansk økonomi vurderes at stå solidt”, konkluderer cheføkonom på Børsen, Steen Bocian.

Det pæne billede af den bomstærke danske økonomi holder dog ikke, når man kradser i overfladen. Vækstmæssigt er dansk økonomi nemlig gået i stå med det resultat, at Danmarks velstand falder langsomt, privatforbruget er det laveste i EU- og OECD-sammenhæng og danskerne bliver relativt fattigere end befolkningerne i andre lande. De skiftende regeringer har svigtet reformerne og forsømt at skabe ny velstand, som kunne give danskerne nye forbrugsmuligheder og skabe skatteindtægter. Det kan derfor ikke undre, at danskerne ifølge Finansministeriet står foran en halvering af velstandsudviklingen frem mod 2030.

Høje lønninger, men ekstrem lavt privatforbrug

Nye tal viser, at Danmark har overtaget tronen som det dyreste EU-land at leve i. Danske familier køber ind til priser, der ligger 49 pct. over gennemsnittet i EU, og det er en pæn stigning i forhold til 2021, hvor priserne lå 43 pct. over snittet. De tyske priser er kun 9 pct. højere end EU-snittet generelt. De billigste lande finder vi i Østeuropa, hvor især Polen, Bulgarien og Rumænien stikker ud med priser, der kun er ca. 60 pct. af EU-gennemsnittet. Dvs. at en kurv af varer, som i gennemsnit koster 100 kr. i EU, kan fås for 58 kr. i disse tre lande.

Her er forklaringen

Forklaringen på det ekstrem lave danske privatforbrug er kombinationen af det høje skattetryk, høje priser, høj moms, høje forbrugerskatter, høje boligudgifter og høj bilbeskatning.

Højt skattetryk

Danmark har tidligere været et land med et lavt skattetryk. I 1960 var skattetrykket på ca. 25 pct. af BNP, hvilket var på niveau med skattetrykket i USA. Siden blev skatterne forhøjet til ca. 45 pct. af BNP for at finansiere det socialdemokratiske omfordelingscirkus, mens skattetrykket i USA har været uændret siden 1960 og er i 2022 på ca. 28 pct. af BNP.

Skattetrykket i Danmark på 41,9 pct. er det 7. højeste blandt OECD-landene i 2022. I perioden 1993-2021 var Danmark i top-2 på OECD’s rangliste over det højeste skattetryk, og i langt de fleste år som nr. 1. Det bratte fald fra nr. 1 i 2021 til nr. 7 i 2022 skyldes ikke, at politikerne har reduceret skatterne markant. Derimod skyldes faldet bl.a., at 2022 var et ualmindeligt dårligt år på aktiemarkedet. Det betød, at pensionsafkastskatten næsten ikke gav noget provenu i 2022. I de kommende år forventer Finansministeriet en stigning i skattetrykket på ca. 2 pct. af BNP. Dermed kan danskerne se frem til, at Danmark igen kravler opad på listen over høje skattetryk.

Det tårnhøje skattetryk er hovedårsagen til, at danskerne ikke vil arbejde mere end nødvendigt. Økonomerne påstår, at danskernes ulyst til ekstraarbejde skyldes, at de i forvejen er så stenrige, at en lavere skat på ekstraarbejde ikke kunne lokke dem til at præstere flere arbejdstimer. Det er nonsens, for hvis skatten sænkes, vil nogle naturligvis arbejde mere. Lysten til at tage overarbejde vil stige, hvis man f.eks. får lov til at beholde 60 pct. af overarbejdsbetalingen i stedet for kun at beholde 45 pct. Hertil kommer, at en lavere skat ville øge dynamikken på arbejdsmarkedet, idet den erfaringsmæssigt øger folks villighed til at tage risikoen og besværet ved at skifte til et højere lønnet job. Mere arbejde og større mobilitet på arbejdsmarkedet giver større indkomster og dermed flere penge i statskassen.

LÆS OGSÅ:  Danmarks sundhedsvæsen i frit fald (2023)

Det siger sig selv, at i det halvsocialistiske Danmark er det et politisk og ideologisk valg, at man ikke ønsker at skrue på det finansielle håndtag, som skat på arbejde udgør. Brandbeskatningen fortsætter derfor og facit er, at man mindsker tilskyndelsen for de økonomisk set mest produktive danskere til at yde en ekstra indsats til fordel for hele samfundet. Det er decideret dumt, for det svækker erhvervslivet og gør Danmark og danskerne fattigere.

Høje priser

De danske priser ligger 49 pct. over EU-gennemsnittet. Dvs. når man i EU i gennemsnit betaler 1.000 kr. for en indkøbsvogn fyldt med varer, så koster denne indkøbsvogn i Danmark ca. 1.500 kr. Det er især fødevarer, ikke-alkoholiske drikkevarer, boliger, energi, restauranter og hotelpriser, som er markant dyrere i Danmark end i EU. I 2023 har prisernes himmelflugt på danske fødevarer fået danskerne til at købe færre fødevarer. Målt i kroner var der i faktisk tale om et fald på 2,9 pct. De ”stenrige” danskere købte reelt mindre og billigere mad end året før.

Høj moms

Når forbrugerne køber varer i danske butikker, betales moms på 25 pct., som er blandt de højeste i de 38 OECD-lande. En momssats på 25 pct. indebærer, at hvis en vare koster 100 kr. uden moms, så er prisen inkl. moms 125 kr. I Tyskland er momsen på 19 pct., mens momsen i Schweiz er på 7,7 pct. I Spanien er momsen på basisfødevarer og tjenesteydelser hhv. 4 pct. og 10 pct.

Høje forbrugsskatter

Udover momsen betaler danskerne ekstra afgifter på udvalgte varer, herunder kaffe, chokolade og energi. Samlet set udgør forbrugsskatterne 26,1 pct. af forbruget i Danmark. Det er det næsthøjeste niveau blandt OECD-landene. I Tyskland er forbrugsskattetrykket på 17,3 pct., i Spanien 16,9 pct., i Storbritannien 14,1 pct. og i Schweiz 10,1 pct.

Høje boligudgifter

Danmark er også et ekstremt dyrt land, når det gælder borgernes boligudgifter. Knap hver sjette danske husstand bruger ifølge EU mere end 40 pct. af den disponible indkomst på boligen. Det er dobbelt så mange som gennemsnittet i EU. Kravene til at købe fast ejendom er i Danmark så omfattende, at mange unge må opgive boligdrømmen. Førstegangskøberne i Danmark er derfor ældre og ældre. Gennemsnitsalderen for en førstegangskøber på det danske boligmarked er p.t. 37 år. For de yngre aldersgrupper er det også blevet sværere at opfylde deres boligdrømme, især i de store byer. Mange af dem bor derfor mindre, dårligere eller anderledes, end de ønsker.

Høj bilbeskatning

Ved køb af nye biler er registreringsafgiften på op til 150 pct. Hertil kommer løbende ejerafgifter, forsikringsafgifter og brændstofafgifter. Den høje bilbeskatning betyder, at danskerne har 466 biler pr. 1.000 indbyggere. Det er lavt i sammenligning med andre europæiske lande. F.eks. har man i Litauen 560 biler pr. 1.000 indbyggere, mens tallet i Tjekkiet er på 565. I Tyskland er der 580 biler pr. 1.000 indbyggere.

LÆS OGSÅ:  Formynderstatens uhæmmede sejrsgang (2023)

Har svært ved at få pengene til at slå til

Danskerne har i 2023 fået sværere ved at få pengene til at slå til. Hver 10. dansker oplever, at flere faktorer udfordrer deres økonomi i sådan grad, at de betegnes som økonomisk sårbare. Det kan bl.a. skyldes, at det ikke er muligt at betale en uforudset regning på 10.000 kr. uden at skulle låne penge, eller at bilen er blevet fravalgt af økonomiske grunde.

Ifølge Danmarks Statistik er andelen af danskere, som selv mener, at de har svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, steget fra 10 pct. i 2022 til 13 pct. i 2023. Det er det højeste antal i statistikkens levetid. Levevilkårsundersøgelsen viser dog samtidig, at 23,5 pct. af husstandene har oplevet stigning i husstandens indkomst det seneste år, mens 16 pct. har oplevet fald. Resten har oplevet uændret indkomst.

Har svært ved at betale regninger

Næsten hver anden dansker siger, at de i det seneste år har udskudt at betale en eller flere regninger. Det er dobbelt så stor en andel som for et år siden. Væksten i antallet af mennesker, der ikke betaler til tiden, er i Danmark den højeste blandt EU-lande.

3 ud af 10 danskere er nødt til at låne penge for at betale regningerne. Det er især danskere med de laveste indkomster, der bliver presset, fordi inflationen rammer alle typer varer, og de højere renter slår igennem for de fleste. Mange danskere prøver at skære budgettet til og skære de nemmeste udgifter fra – onlineabonnementer, restaurationsbesøg, takeaway-mad mv.

Kun 11 pct. har råd til at gå på pension før tid

Selv om økonomerne turnerer med den glade fortælling om de ”stenrige” danskeres store opsparing, er det kun de færreste danskere, der har råd til at gå på pension før tid. En analyse fra Sampension viser, at knap to tredjedele af danskere under 56 år ønsker at trække sig fra arbejdsmarkedet før den officielle folkepensionsalder. Men det er kun 11 pct. af de ”stenrige” danskere, der har råd til at gå på pension før tid, hvis man skal fastholde en indtægt på 80 pct. af ens nuværende løn.

Analysen viser, at det primært er de mest velbjærgede danskere med både stor pensionsopsparing, friværdi og opsparing i frie midler, der har råd til at kvitte kontorstolen før tid. Blandt danskere med en lang videregående uddannelse har 20 pct. råd til at trække sig fem år før tid, mens det for faglærte er 10 pct. og for ufaglærte kun 7 pct.

Unge kan ikke klare sig uden hjælp hjemmefra

Unge mennesker i Danmark er spændt så hårdt for økonomisk, at de langt op i 30’erne får hjælp hjemmefra. Op mod hver anden familie giver økonomisk støtte til deres voksne børn, selv lang tid efter de er flyttet hjemmefra. Det sker først og fremmest ved at betale deres abonnementer eller lade dem tømme køleskabet, når de er på besøg. Næsten halvdelen af de studerende får betalt abonnementer af deres forældre.

LÆS OGSÅ:  Myten om det danske tillidssamfund (2024)

14 pct. af de studerende får også en fast pengeoverførsel hver måned, viser tal fra en Wilke-undersøgelse for Sydbank. ”Mange familier betragter deres voksne børn som en del af de faste udgifter i budgettet i årevis, efter de er flyttet. Selv når den unge er fyldt 30 år, bidrager 43 pct. økonomisk. 37 pct. af forældrene giver også økonomisk tilskud til børn over 35 år”, siger forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen til Finans.

Danske forældre vurderer, at ca. 5 pct. af deres budget går til at hjælpe deres voksne barn. Selv hvis man ikke hjælper med økonomisk tilskud, er der en del, der hjælper på andre måder med praktiske ting. Det er naturligt for alle forældre at hjælpe deres børn, hvor de kan. ”Det er dyrt at studere. Og hvis forældre eller bedsteforældre vil betale studiebøger, betale mobilabonnementet eller en ny cykel, så kan det betyde, at den studerende kan arbejde lidt færre timer og bruge mere tid på studiet. Og der kan i høj grad være brug for en økonomisk håndsrækning i de her år”, siger Nordeas forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Kontrakten mellem generationerne er brudt

Den uformelle kontrakt mellem generationerne i det danske samfund er brudt sammen. Samfundskontrakten går ud på, at den ældre generation afleverer et samfund til den næste, som er mindst lige så velstående og velfungerende, som det, de selv overtog. Et Danmark, hvor man lever op til det ældgamle generationsløfte om, at børn skal have en bedre tilværelse end deres forældre. For første gang er der imidlertid udsigt til, at de kommende generationer vil vokse op under dårligere vilkår end generationerne før dem.

De næste 15 år står Danmark ifølge OECD til en realvækst på mellem 1 og 1,5 pct. om året. I sammenligning var gennemsnittet fra 1966 til 2019 ifølge Danmarks Statistik 2,1 pct. om året. År for år vil Danmark sakke bagud i forhold til resten af verden, der gennemsnitligt ventes at vokse med 3 pct. af BNP om året. Det betyder, at den nuværende generation vil give et fattigere Danmark i arv, end den selv har fået. Det kan derfor ikke undre, at der er mange i Danmark, der frygter, at deres børn vil få en dårligere fremtid end de selv har haft. Sagt på en anden måde: For unge familier vil det blive sværere at bygge en tilværelse op med hus, to biler, god mad og spændende ferierejser end det var for deres forældre.

Europas fattigrøve

Danskerne lever i den vildfarelse, at de er et af verdens rigeste folk, fordi de dagligt hjernevaskes med den statsautoriserede propaganda om deres høje velstandsniveau. Den propaganda æder de godtroende og uvidende danskere råt. Den nøgne og ubehagelige sandhed er, at danskerne har en rig stat, men når det drejer sig om privatforbrug, er de Europas fattigrøve. Den socialistiske målsætning om lighed i det danske samfund vægter nemlig højere end borgernes drømme om stigende velstand og øgede forbrugsmuligheder.

(Anvendte kilder: CEPOS, finans.dk, Børsen, Berlingske, Danmarks Statistik)

Skriv din mening (Du skal være logget på Facebook)