Undervisningseffekten eller løfteevnen er et mål for, hvor meget de enkelte skoler er i stand til at gøre eleverne i afgangsklasserne fagligt dygtigere sammenlignet med, hvad man kunne forvente i forhold til deres forældres baggrund – blandt andet uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse.
Borup privatskole i Køge er Danmarks bedste skole, når det gælder om at løfte eleverne fagligt. I gennemsnit har man her løftet elevernes karakterer med 1,3 point mere, end man skulle forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.
Det fremgår af en liste over Danmarks omkring 1.400 skolers undervisningseffekt, som den liberale tænketank Cepos udarbejder en gang om året, og som Berlingske offentliggør.
Helt generelt løfter privat- og friskoler eleverne bedre end folkeskoler. Både fri- og folkeskoler formår faktisk at løfte deres elever mere, end man kunne forvente i forhold til de socioøkonomiske faktorer.
Når privat- og friskolerne klarer sig lidt bedre, skyldes det, at forældre, der vælger disse skoler, er mere engagerede i deres børns skole og undervisning og derfor i højere grad hjælper med til at ”løfte” eleverne fagligt. Når man aktivt har valgt en anden skole end folkeskolen, er det ifølge Danmarks Lærerforening et tegn på et større engagement i undervisningen, hvilket viser sig i bedre karakterer.
Sammen med lærernes kvalifikationer, er forældrenes opbakning til elevernes skolegang det, der har den største betydning for elevernes udbytte af skolen.
24NYT: Siden 1970’erne har folkeskolen i katastrofal grad tabt fagligt fokus. Faglig stolthed blandt lærerne er afløst af socialdemokratisk fagforeningskultur. I stedet for at give eleverne brugbare kundskaber har de røde reformpædagoger set som deres mission at gøre dem til lykkelige og harmoniske mennesker med ”kulturel forståelse og globalt udsyn”.
Den herskende pædagogiske ideologi har ødelagt respekten for basale færdigheder i skolen. Folkeskolen er blevet en pølsefabrik, der udklækker funktionelle analfabeter. Over 580.000 danskere har svært ved at læse, 530.000 har svært ved at regne, og 1.000.000 kan ikke bruge it på et basalt niveau.
Verdens dyreste folkeskole er ved at blive samlingssted for et B-hold bestående af ressourcesvage og fattige elever, mens de rige sender i stigende grad deres børn til privatskoler. De ønsker ikke, at deres børn skal være en del af velfærdsstatens socialpolitiske eksperiment.
I 2017 begyndte hvert sjette barn på fri- eller privatskole. Der er således tusinder af danske familier, der ikke bare betaler til deres børns uddannelse over skatten, men som også bruger en ofte betragtelig privat sum oven i skatten. Læs mere her.