Klumme: MEGATREND: Folkeskolens langsomme deroute


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Når politikerne brøler om en dansk folkeskole i verdensklasse, stikker de danskerne blår i øjnene. Megatrenden er, at folkeskolelærernes faglighed og elevernes uddannelsesniveau falder konstant med det resultat, at år efter år udklækkes der en ny generation af funktionelle analfabeter.

Alle folkeskoleeleverne skal være lige dumme

Det danske undervisningssystem har i årtier hyldet principperne om, at ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære” og ”Hvis alle ikke kan blive lige kloge, skal alle være lige dumme”. De røde reformpædagogers hetz mod ”den sorte skole” har medført en nedvurdering af elementær viden om historie, samfundsforhold, kulturhistorie, naturvidenskab, klassiske dannelsesidealer og traditionelle dyder som respekt for faglighed. I dag er den ”sorte skoles” dyder som flid, vedholdenhed og respekt for læreren afløst af projekt- og tværfaglighed, SMS’er og banaliteter på Facebook. Når talen falder på mangel på færdigheder og viden hos eleverne, er pædagogernes standardsvar ”Men så kan de så meget andet…” Reformpædagogerne har sat fordummelsen i system. De har afskaffet elevernes lektier og hjemmearbejde, de er på vej til at afskaffe karakterer, og de advarer om, at det vil skabe tabere i skolen, såfremt der bliver stillet krav til eleverne.

Pædagogerne kan ikke sikre undervisning af høj kvalitet

Mens lærere tidligere blev rekrutteret fra befolkningens intelligensreserve, er lærerstuderende de sidste 20-30 år blevet rekrutteret blandt unge, der har svært ved at blive optaget på andre uddannelser. Det kan derfor ikke undre, at censorerne vurderer, at det fagfaglige vidensniveau hos dimittender fra læreruddannelsen ikke er tilstrækkeligt højt til at sikre undervisning af høj kvalitet i folkeskolen. Ca. 16 pct. af de læreransatte i folkeskolen er ikke læreruddannede, og fagligheden hos de resterende 84 pct. er alarmerende lav. Når det kommer til stykket, afgøres undervisningens kvalitet ude i klasseværelserne af de lærere, der hver dag står over for børnene. Har man ikke faglige kvalifikationer i dansk og matematik, kan man ikke undervise med kvalitet i dansk og matematik. Uanset, hvor meget man ved om inklusion og differentieret undervisning. Bundlinjen er, at lærerne i den danske folkeskole ikke kan yde den optimale undervisning.

Folkeskolen udklækker funktionelle analfabeter

Når folkeskolelærerne ikke kan undervise med kvalitet, kan det ikke undre, at 16-17 pct. af en ungdomsårgang forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter. PISA-undersøgelserne har vist, at det gennemsnitlige niveau for danske elevers læsekompetence ikke har rykket sig siden år 2000. De fleste elever har meget sjældent eller ligefrem aldrig læst en bog. Det viser de danske resultater af OECD’s PIAAC-undersøgelse. I det lys kan det heller ikke overraske, at den nuværende generation af danskere har et lavere intelligensniveau end tidligere generationer. Det skyldes bl.a., at skolearbejdet er mindre krævende, og at eleverne bruger mindre tid på læsning og lektier. Facit er, at over 580.000 danskere har svært ved at læse, 530.000 har svært ved at regne, og 1.000.000 kan ikke bruge it på et basalt niveau.

Faglig stolthed afløst af fagforeningskultur

Lærernes stolthed over faglig kunnen er afløst af en forkælet socialdemokratisk fagforeningskultur, som er fokuseret på arbejdstidsregler, højere løn og modstand mod løndifferentiering. Under lockouten i 2013 beskrev Anders Bondo klart sit mål for medlemmerne: “De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da“. Samtidig har Anders Bondo og Lærerforeningen travlt med at affeje kritik, når der stilles skarpt på det faglige niveau i skolen. Lærerne påstår, at højere løn fører til bedre undervisning, men det er en myte. Stiger lønnen, vil de samme lavtuddannede lærere fortsat stå for undervisningen. Mere i løn og flere lærere giver ikke andet end flere dårligt uddannede, men dyrere lærere. Der er ingen evidens for, at en højere løn eller ændrede arbejdstidsregler vil give bedre undervisningskvalitet.

Den opdelte folkeskole

Folkeskolen er på godt og ondt et spejl af samfundet. Når samfundet i stigende grad er opdelt efter sociale og etniske skillelinjer, reflekteres det i skolen. Siden årtusindskiftet er folkeskolen blevet stadig mere opsplittet i forhold til forældrenes etniske herkomst, uddannelsesmæssige baggrund, indkomst og offentlig forsørgelse. Det er en udvikling, der kommer langsomt, men støt. Børn til lavt- og højtuddannede klumper sig mere og mere sammen på hver deres skoler. De fattige og ressourcesvage i folkeskolen, og de rige og ressourcestærke i fri- og privatskolerne. Mens nogle skoler er så populære, at ejendomsmæglere kan sælge villaer på, at et hus ligger i et bestemt skoledistrikt, kan naboskolen have svært ved overhovedet at blive fyldt op.

De rige vælger folkeskolen fra

Flere forældre vælger folkeskolen fra og sender i stedet deres børn i friskole eller privatskole. Fra skoleåret 2010/2011 til 2015/2016 er antallet af elever i de frie grundskoler således steget med 18 pct. I samme periode er antallet af elever i folkeskolen faldet med 4 pct. De rige vælger folkeskolen fra dels på grund af lærernes manglende faglighed og evne til opretholde disciplin, og dels på grund af det store antal elever med indvandrerbaggrund. Når andelen af fortrinsvis muslimske elever på den lokale folkeskole overstiger et vist niveau, vælger ressourcestærke forældre hvide skoler til deres børn. De fleste forældre vil sikkert gerne være solidariske med folkeskolen, men ikke når det går ud over deres egne børn. F. eks. har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, ligesom mange andre valgt privatskole. Hvis der er nogen, som forældre ikke vil udføre sociale eksperimenter med, er det deres egne børn.

Folkeskolen i verdensklasse er fatamorgana

Når politikerne brøler om en dansk folkeskole i verdensklasse, stikker de danskerne blår i øjnene. Megatrenden er, at folkeskoleeleverne undervises af dårligt uddannede lærere og undervisere uden læreruddannelse, som hvert år udklækker en ny generation af funktionelle analfabeter. Verdens dyreste folkeskole er ved at blive samlingssted for et B-hold bestående af ressourcesvage og fattige elever, mens de riges børn i stigende grad sendes til privatskoler. At megatrenden med det konstante fald i folkelærernes faglighed og elevernes uddannelsesniveau er en katastrofe for et videnssamfund, burde være indlysende selv for Anders Bondo og politikerne. Desværre findes der mange virkelighedsfornægtende halalhippier på alle niveauer i det danske samfund, som synes, at alting går udmærket. Det er godt nyt for de lande, Danmark er i konkurrence med.

 

 

  .................

24NYT modtager IKKE mediestøtte. Klik her og støt med 1,- om dagen

Få avisen leveret gratis på mail

Kommentarer

STØT 24NYT EN GANG OM MÅNEDEN

Vælg beløb