Så fik Danmark sin første sharialov, den såkaldte koranlov. Hvornår får vi mon den næste. For der kommer flere, når det for alvor går op for det stigende antal islamister, hvor nemt det er at ændre ikke blot vores danske kultur, at gøre den mere islamvenlig, men nu også at få ændret den danske grundlov for at tækkes deres lovreligion.
Begrundelsen for at afskaffe vores grundlovssikrede ytringsfrihed, at det vil nedsætte terrortruslen mod Danmark, er rent til grin og så naiv, at de 94 politikere på Christiansborg, der beredvilligt sørgede for, at dette lovforslag fik flertal, må have bagtanker, for så naive er det kun børn, der stadig tror på julemanden, har lov til at være.
Hykleriet om denne sharialov viser tydeligt, hvor flertallet af danske politikere reelt befinder sig på den politiske scene, og det er ikke på de danske værdiers og dansk kulturs side. Når man som dansk politiker stemmer for en lov dikteret af udefrakommende kræfter, så er man forræder af alt det, vores forfædre har opbygget gennem århundreder.
De, der er valgt ind på Borgen for at tage vare på vores gamle Danmark, er tilsyneladende langt mere interesserede i at holde sig gode venner med mennesker, der ønsker den danske grundlov ad hekkenfeldt til og erstattet af de islamiske love. Ellers havde dette landsforræderiske lovforslag aldrig fået et ben til jorden.
Og så skal et lovforslag, der dikteres af fremmede kræfter, naturligvis sendes til folkeafstemning, inden det kan vedtages.
Men det er vel i bund og grund heller ikke Danmarks sikkerhed, det handler om. Denne sharialov kan kun være en undskyldning for noget andet, for vores sikkerhed bliver hverken større eller mindre af at gå på hugst i vores grundlov – hvad vi i øvrigt er vidne til netop i disse dage, hvor terrortruslen mod os lever videre i bedste velgående.
Og regeringens latterlige udmelding for at få denne koranlov til at glide nemmere ned, at den naturligvis skal ramme al hån og foragt af alle religioner, ikke kun lovreligionen islam, er så gennemskuelig, at ingen kan tage det alvorligt. For ingen medlemmer af andre religioner føler sig konstant krænket på deres tros vegne, det er alene tilhængerne af islam. For lovreligionen islam er der kun ét, der tæller, og det er islams egne love, alt andet skal bekæmpes med hård hånd.
Nu kan vi kun vente på, hvad der vil ske fremover, for at der kommer til at ske noget, som vore landsskadelige politikere ikke havde forudset med deres koranlov, er der ingen tvivl om. For hvor vil grænsen gå for at føle sig krænket? Det bliver som at sælge elastik i metermål. Og en hver domstolsafgørelse vil komme til at afhænge af den enkelte dommers syn på islam, og islamvenlige danske dommere ved vi af erfaring, at der er en hel del af.
Men det er ikke kun en befolkningsudskiftning i hele Europa, vi er vidne til i disse år, det er samtidig en kulturudskiftning. Og med denne kulturudskiftning sker der dermed også en udvanding af den europæiske intelligens, hvad den seneste pisaundersøgelse har dokumenteret – vores børn bliver dummere.
Blander man f.eks. en god vin med en mindre god, vil resultatet uvægerligt blive en dårligere vin, hvilket ingen politiker eller mainstream-journalist tør sige højt. Vores tidligere fredelige og intelligente europæiske kultur vil aldrig komme tilbage, hvis vi lader islamisterne vinde.
Er løbet allerede kørt for vores demokrati? I så fald bliver det vores efterkommere, måske allerede vores børnebørn, der kommer til at betale prisen for denne naive leflen for en fremmed lovreligion, for de kommer til at vokse op ikke under den danske grundlov men under den islamiske sharia med hvad der følger af underkastelse, vold og kvindeundertrykkelse.
Hamas’ terrorangreb på Israel burde have været en øjenåbner for hele Europa – og også for alle danskere, for hvor er vores Danmark på vej hen, når så mange ikke kan skelne mellem ondskab og humanisme men blot følger i hælene på tilhængerne af en grusom politisk ideologi og skriger med på deres kampråb i gaderne.
Jeg er bange for, at langt de fleste stadig lever i den vildfarelse, at bare man er god og kærlig overfor andre, så vil alle andre også være gode og kærlige overfor én selv. Men alle disse gode mennesker lever på en løgn, for ondskaben trives ganske fortrinligt ikke blot ude i verden, langt fra vores lille fredelige land. Ondskaben trives også hos os, det har vores politikere og den naive godhedsindustri – og ikke mindst løgnepressen – sørget for.
Og overalt i Europa brændes de kristne kirker ned, og faren for voldelige overgreb ved at bære det kristne kors stiger tilsvarende.