Da Danmark lukkede ned, lovede S- regeringen, at staten vil dække alle kommunernes ekstra udgifter i forbindelse med coronakrisen – til ekstra rengøring, vikarer, værnemidler o.lign. Både kommunale, private og selvejende institutioner skulle sidestilles.
Men de private og selvejende, som udgør 35 pct. af alle aktører på socialområdet og i ældreforsorgen, har ikke set meget til pengene, skriver Berlingske.
En hel række kommuner har ganske enkelt afvist at ville dække de private og selvejendes udgifter. Den kommunale mafia betragter nemlig de privates penge som kommunernes egne. De private og selvejende savner derfor fortsat et trecifret millionbeløb til at dække coronaudgifter.
Den kommunale mafia stjæler ellers med arme og ben, hvis den kan komme til det. Et godt eksempel er kommunalt opgavetyveri.
Tendensen i hele Danmark er nemlig, at kommuner og regioner i stigende omfang tager opgaver hjem, som før var udliciteret til private. De gør det med afsæt i den såkaldte kommunalfuldmagt, som er et uskrevent regelsæt, der giver kommunerne mulighed for at varetage visse opgaver og foretage særlige økonomiske dispositioner uden hjemmel i loven.
Erhvervsorganisationerne vil gerne have kommunalfuldmagten erstattet med en decideret lov, men den kommunale mafia er imod, fordi det ville hæmme dem i at stjæle opgaver fra private virksomheder.
Med skattepenge i ryggen stjæler staten, regionerne eller kommunerne opgaver fra de private leverandører på områder, hvor der i forvejen er et velfungerende privat marked.
P.t. er der offentlige opgaver for ca. 300 mia. kr., som det er muligt at udbyde, men de håndteres gennem egenproduktion i offentlig regi uden at det undersøges, om private leverandører kan udføre opgaven billigere og bedre.
Samfundsøkonomisk kan det på ingen måde forsvares, at det offentlige stjæler opgaver fra den private sektor, men i Folketinget er der ikke et politisk flertal til at sætte en stopper for det offentlige opgavetyveri.
Kommunal erhvervsvirksomhed er ikke kun unfair konkurrence. Det er også respektløs pengeforvaltning, der gør danskerne fattigere.
André Rossmann