Klumme: Den offentlige mafia gør os fattigere


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Regeringen har truet med at tvinge det offentlige til at sende flere opgaver i udbud, men i realiteten har den ingen interesse i at tage et opgør med den magtfulde mafia, der sidder tungt på det offentlige. Det gør Danmark og danskerne fattigere.

Grebet rigtigt an kan udlicitering af offentlige opgaver give besparelser på op til 40 pct. I den offentlige sektor er det imidlertid kun 27,1 pct. af opgaverne, der kommer i udbud. Det betyder, at opgaver for ca. 300 mia. kr. håndteres gennem egenproduktion uden at det undersøges, om private leverandører kan udføre opgaven billigere og bedre.

Logik for burhøns

Når vi handler privat, er det almindelig sund fornuft at undersøge, hvad man får for pengene. Det er logik for burhøns. Det offentlige burde handle efter præcis samme logik. Hver gang en kommunal opgave ikke bliver sendt i udbud, er der stor sandsynlighed for, at kommunen bruger flere penge på at få opgaven løst end nødvendigt. Kommunen aner ikke, om der er andre, som kan løse opgaven bedre og billigere. Det gør verdens største offentlige sektor endnu dyrere og danskerne fattigere.

LÆS OGSÅ:  Klumme: #MeToo og hvad deraf fulgte – en statusopgørelse

Det bliver altid ved snakken

De skiftende ministre sniksnakker om at konkurrenceudsætte flere offentlige opgaver, men det bliver altid ved snakken. I 2012 forsøgte økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) således at inddrage flere private virksomheder, når kommunale opgaver skulle i udbud, men uden resultat.

I 2015 bebudede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V), at ”han i starten af 2016 ville foreslå konkrete måltal for, hvor meget der skal konkurrenceudsættes ude i landets kommuner”. Det er blevet ved snakken.

I 2016 sagde minister for offentlig innovation, Sophia Løhde (V): ”Vi har et mål om at sende flere offentlige opgaver i udbud, som en del af vores arbejdsprogram for den offentlige sektor”. Det er blevet ved snakken.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Nej, vi skal ikke fremme indvandring fra Afrika

VLAK’s ambition i 2018 var, at 35 pct. af de offentlige opgaver skulle i udbud. Men et bindende måltal fandt ikke vej til den endelige økonomiaftale, som blev indgået i juni. Facit er, at der fortsat bliver spildt mange penge på, at kommuner udfører opgaverne selv, uden at ane, hvad det koster, og om private leverandører kunne gøre det bedre og billigere.

Ingen er allerbedst til alt

Kommunerne påstår, at de kan sikre borgerne den bedste service. Hvis nogen løser opgaven med færre ressourcer, er det pr. definition lig med, at kvaliteten er lavere. Det er dog usandsynligt, at kommunerne er allerbedst til at håndtere samtlige offentlige opgaver som skolerengøring, vejvedligeholdelse, plejehjem, hjemmehjælp, idrætsanlæg, losseplads, folkeskole, daginstitution mv. Ingen private virksomheder leverer 10-20 ydelser eller produkter, hvor de er blandt de bedste på markedet. Det normale er, at en privat virksomhed er bedst til ét kerneprodukt. Og sådan er det også med kommuner.

LÆS OGSÅ:  Klumme: Var Jeremy Corbyn tjekkisk spion?

Den offentlige mafia sidder tungt på det offentlige

Det økonomiske potentiale ved udlicitering kan der ikke være tvivl om. Det er grundigt undersøgt og positive økonomiske effekter er kendt. Den offentlige mafia (byrådspolitikere, fagforeninger, forvaltningschefer, institutionsledere, personalet mv.) har imidlertid en direkte privatøkonomisk interesse i at skærme det offentlige mod udlicitering. Mens mafiaen har en klar økonomisk fordel, er den samlede effekt samfundsskadelig. Danmark og danskerne bliver fattigere. Desværre har politikerne ingen reel interesse i at tage et opgør med mafiaen og tvinge den til at sende flere opgaver i udbud qua decideret lovgivning. Der er ingen stemmer i det.

 

Kommentarer