Fredag den 22. sept. var den omrejsende skuespiller og fundraiser, Volodymir Zelenskyj, på et af sine utallige besøg hos de vestlige parlamenter. Denne gang var det Canadas parlament, der stod for tur. Som sædvanlig takkede Zelenskyj for den hidtidige økonomiske og militære støtte, og som sædvanlig krævede han at få endnu flere penge og endnu flere våben. Som sædvanlig fik han det. Og som sædvanlig modtog han stående ovationer fra det parlament, han beærede med sit besøg og evige krævementalitet.
En nazist stjæler billedet
For en gangs skyld var det dog ikke fundraiseren fra Ukraine, der stjal billedet. Øverst oppe på tilskuerrækkerne sad nemlig en speciel gæst, en æresgæst. Det var den 98-årige krigsveteran Jaroslav Hunka. Han var soldat i Nazi-Tysklands 14. Waffen Grenadier Division under SS (Waffen SS). Øverste leder var Reichsführer Heinrich Himmler. Divisionen blev oprettet i 1943, hvor Hunka meldte sig frivilligt og svor den obligatoriske ed om troskab til Hitler. Hunka er således nazist/har en nazistisk baggrund. Han kæmpede for Waffen SS indtil krigens afslutning. Divisionen er senere blevet anklaget for krigsforbrydelser/massakrer. Ca. 800 ukrainske Waffen SS-folk kom efter krigen til Canada. De er aldrig blevet eller søgt retsforfulgt.
Hunka var inviteret af formanden for det canadiske parlament, Anthony Rota, og inden parlamentsåbningen mødtes han med Zelenskyj og Trudeau. Hvad de talte om, ved kun de, men det må være hævet over enhver tvivl, at Zelenskyj og Trudeau selvfølgelig kendte/kender Hunkas fortid.
Efter at Zelenskyj havde holdt sin obligatoriske takke- og fundraisingtale, præsenterede Rota storsmilende Hunka for det forsamlede parlament. Han sagde: ”Vi har her i kammeret i dag den ukrainsk-canadiske krigsveteran, som kæmpede for Ukraines uafhængighed mod russerne under 2. verdenskrig (…) Han er en ukrainsk helt, en canadisk helt og vi takker ham for hans store indsats”. Hele parlamentet rejste sig spontant og klappede begejstret. Zelenskyj nøjedes dog ikke med at klappe, men strakte storsmilende sin knyttede næve op imod Hunka. En kamphilsen fra den ene ukrainske helt til den anden og et glædestrålende øjeblik mellem jøden og nazisten.
Blot for god ordens skyld bør det vel her lige nævnes, at ca. 6 millioner ukrainere mistede livet i kampen MOD Hunka og gutterne fra Nazi-Tyskland. Men det synes at have været en ligegyldig detalje for Rota og Trudeau, som jo bare vil Ukraine det åh, så godt og for Zelenskyj, som siger, at han repræsenterer alle ukrainere.
”Tiøren” burde være faldet
Siden er Rota og Trudeau blevet stærkt bebrejdet for seancen. Rota tog straks det fulde ansvar på sig og gik af. Som en anden Mette Frederiksen fralagde Trudeau sig ethvert ansvar. Han bakkede Rota hundrede procent op i, at ansvaret var Rotas, hvorefter han prøvede at flytte opmærksomheden fra den reelle skandale til, at man nu skulle passe på russerne, for de ville bruge det i deres propaganda (!!) Oppositionen, der ligesom regeringen deltog entusiastisk i de stående ovationer, kunne ikke lade den gyldne chance for at tilsmudse Trudeau gå fra sig og placerede straks ansvaret på ham og forlangte en undskyldning. Dog var/er det nu en gang oppositionens eget ansvar, at den deltog i den skandaløse hyldest – for da Rota nævnte, at Hunka kæmpede mod Rusland under 2. verdenskrig, så burde ”tiøren” selvfølgelig være faldet prompte. Rusland var jo en vestlig allieret i kampen mod Nazi-Tyskland. En kamp mod Rusland var derfor en kamp FOR Nazi-Tyskland og en kamp mod Vesten/Canada selv.
De canadiske politikere kan her ikke undskyldes med, at de ligesom – generelt sagt – alle andre vestlige politikere er historieløse grænsende til det fordummede. For 2. verdenskrig er så tæt på nutiden og har haft så betydende indflydelse på den vestligt ideologiske udvikling og har herunder mejslet de to begreber, nazisme og jødeudryddelse, så dybt ind i den kollektive bevidsthed, at historieløsheden med sikkerhed (endnu) ikke har kunnet udviske sammenhængen mellem de to begreber fra politikernes hukommelse.
Hvorfor hyldede parlamentet Hunka?
Svaret er, at de vestlige politiske eliter, herunder altså de canadiske, efterhånden er blevet så vant til, at de kan slippe afsted med at sige og gøre nærmest hvad som helst, uden at det får konsekvenser. I tilfældet Hunka havde man formentlig fået den lyse idé at skabe et uforglemmeligt historisk øjeblik ved – henover generationer – at lade to erklærede ukrainske helte i kampen mod ondskabens rige (Der ewige Russisches Übel) møde hinanden.
At Hunka var nazist var så en ligegyldig detalje, som man forventede at ingen ville hæfte sig videre ved. Medierne var jo med på holdet og befolkningen ville derfor som altid blive holdt i uvidenhed. Og skulle der alligevel dukke nogle spæde pip op fra kritiske røster, som havde krigshistorien present, ja, så ville det højst medføre lidt brok i krogene. Snart ville det være glemt og den fordummede og dovne befolkning ville gladeligt levere de stemmer, eliterne har brug for til at opretholde det efterhånden pilrådne system, de kalder for demokrati. Sådan går det altid – men bare ikke denne gang.
En jødisk gruppe reagerede straks på hyldesten af Hunka, og da der ikke bare var tale om en lokal canadisk begivenhed, men en begivenhed i den globale offentlighed, spredte skandalen sig som en løbeild over den ganske verden.
Ultranationalisme et velkendt fænomen i Zelenskyjs verden
Skønt Zelenskyj deltog i hyldesten af Hunka, er der sjovt nok ikke noget mainstream medie, der har interesseret sig for at få en kommentar fra ham herom. Måske skyldes den manglende interesse, at medierne ikke er i tvivl om, at Zelenskyj selvfølgelig ved, at Hunka repræsenterer mere end blot en frihedskamp for Ukraine.
Yderligere er ultranationalisme/nazisympatier et velkendt fænomen i Ukraine, hvor det har en ikke ringe indflydelse både på det politiske liv og på gaderne. Det er således en del af Zelenskyjs verden og noget som de vestlige medier ikke sjældent rapporterede om før den 24/2-2022 (F.eks. BBC, 13/12-2014: ”Ukraine underplays far rights role in conflict”, Reuters, 19/3-2018: ”Ukraines neo-nazi problem”, The Nation, 22/2-2019: ”Neo-Nazis and the Far Right are on the March in Ukraine”, osv.) Men i samme øjeblik som Rusland gik ind, holdt ultranationalismen/nazismen mirakuløst nok op med at eksistere i Ukraine. I dag er det bare russisk propaganda, noget ondskabens stormester, Putin, har fundet på.
Fakta om ultranationalismen/nazismen i Ukraine
Fakta er imidlertid, at det var ultranationalister og nynazister, der med USA som bagmand gennemførte statskuppet mod den demokratisk valgte præsident Janukovitj i 2014. Nynazist og stifter af Azov Bataljonen, Andrej Biletskij, skrev flg. om nynazisternes rolle i kuppet: ”Maidan (statskuppet) var en sejr for de nationalistiske ideer. (…) Havde det ikke været for de 10 procent neonazister, så ville effektiviteten (i Maidan kuppet) være faldet med 90 procent. (…) Havde det ikke været for nationalisterne, ville det hele have forvandlet sig til en bøsseparade”.
Et af de to dominerende partier i den efterfølgende og – demokratisk set – illegale regering, var Svoboda. Et ultranationalistisk tenderende nynazistisk parti, hvis daværende leder Oleg Tyanhybok var jødehader i en sådan grad, at det jødiske Simon Wiesenthalcenter i 2013 placerede ham på 5. pladsen på deres liste over verdens værste antisemitter. Tyanhyboks had til russerne og alt russisk var om muligt lige så stort og han har udtalt ”fyndord” som, at Ukraine er ledet af en ”Moskva-jødisk mafia” og lignende. Svoboda fik flere ministerposter i regeringen, bl.a. de betydningsfulde vicepremier- og forsvarsministerposter.
Partiet hylder den ukrainske fascist og nazikollaboratør Stepan Bandera og dennes organisation, OUN-B, der sammen med Nazi-Tyskland stod bag pogromer mod hundredtusinder af jøder og polakker. Stepan Bandera fremstår for en del vestukrainere som en helt, og gader og veje over hele Vestukraine er opkaldt efter ham, ligesom der er rejst statuer af ham.
Ovennævnte nynazistiske Azov Bataljon blev i november 2014 optaget som et regiment i den ukrainske hær og den nye præsident, oligarken Petro Poroshenko, hædrede ved den lejlighed bataljonen ved bl.a. at erklære at ”Disse mænd er vores bedste krigere”.
Igor Kolomoiskyj er en ukrainsk-jødisk oligark, som trods sit jødiske ophav har støttet Azov Bataljonen og andre ultranationalistiske/nynazistiske grupper økonomisk. Ligeledes støttede og finansierede han Zelenskyjs valgkamp, der endte med sejr i 2019.
For et par måneder siden, den 14. august, var det så Zelenskyjs tur til – lige som tidligere Poroshenko – at give hædrende omtale til Biletskyjs Azov Bataljon, der nu, som officiel ukrainsk hærenhed ved fronten, går under navnet ”Den 3. separate angrebsbrigade”. Således mødtes jøden Zelenskyj med nynazisten Biletskyj, der tidligere har stillet i udsigt, at han vil ”lede verdens hvide racer i et endeligt korstog (…) mod de semitisk ledede untermenchen” (The Guardian, 13. marts 2018). Zelenskyj udtalte sin respekt for og hæder til Biletskyj og hans nynazistiske angrebsbrigade og erklærede et par dage efter i et Twitter opslag: ”Den 3. separate angrebsbrigade er fantastiske krigere”.
Danmark tager imod
Kun en uge efter besøget hos den store leder af kampen mod ”die untermenschen”, var Zelenskyj så på fundraising besøg i Danmark (20.-21. august). Her tog den danske statsminister, den danske dronning, de danske politikere og det danske folk storjublende og med kysarme imod ham.
Statsministeren skamroste ham og karakteriserede den netop nazi-forbrødrede præsident som selve ansigtet på det godes kamp mod ondskaben! Hun afslørede dermed, at der er vendt grundigt op og ned på begreberne fra 2.verdenskrig inde i hendes hoved. Og dronningen, om hvem det påstås, at hun besidder en bred viden om verden og har en stor kulturel nysgerrighed, skænkede lederen af Europas mest ultranationalistiske og nynazistiske land med de historiske bånd til Hitler-Tyskland, et af sine royale malerier. Alt imens klappede og klappede og klappede de uvidende danskere og deres krigsgale politikere.
Og da Zelenskyj på Christiansborgs slotsplads udstødte de ukrainske militærstyrkers – herunder Azov Bataljonens og andre lignende ukrainske enheders – kampråb: ”Slava Ukraini” , istemte de mange forsamlede danskere sammen med ham: ”Slava Ukraini” (Sejr/Ære til Ukraine).