Danske politikeres grønne ord er mange og flotte, men der er ingen handling bag dem. Den grønne omstilling i Danmark handler udelukkende om at holde grønne skåltaler og sætte overambitiøse grønne mål, som ikke bliver nået.
Hos die dummen Dänen går selvblindhed hånd i hånd med selvtilfredshed. Danskerne siger det ikke højt, men de har en grundliggende selvfortælling om, at selv om Danmark er et lille land, er danskerne dybest set klogere og mere fremmelige end alle andre folkeslag.
Die dummen Dänen satser derfor stort på umodne teknologier, som endnu ikke er implementeret i stor skala, selv om eksperter advarer mod at lægge for meget værdi i potentialet. Dansk klimapolitik er derfor baseret på luftige og tvivlsomme antagelser om økonomien i energiøer, lagring af CO2, Power-to-X, pyrolyse, biogas og andre umodne teknologier, alt imens man afviser kernekraft, som er en stabil og CO2-fri energikilde.
Når det kommer til selvblindhed, er der en slående lighed mellem nationer og enkeltindivider. Når et politisk flertal i Folketinget i sin tid besluttede at gå ind for en energiø i Nordsøen, skyldtes det politikernes opblæste ego og sygelige trang til at gennemføre projekter, der placerer Danmark som et foregangsland i verden uanset hvor risikobetonet det måtte være og uanset hvor meget det måtte koste, for det er jo skatteyderne, der betaler.
Stik imod eksperternes advarsler blev Energistyrelsen derfor tvunget at bygge energiøen, fordi der er et politisk krav om det. Det morsomme er, at der i kommentarerne til lovforslaget om energiøen var klare henvisninger til H.C. Andersens eventyr og en drøm om at gå forrest på verdensplan, når det gælder den grønne omstilling. Altså ikke en cost-and-benefit analyse og grundige beregninger – men henvisninger til H.C. Andersens eventyr (sic!) og en drøm om at gå forrest på verdens plan.
Den latterlige danske stamme har udviklet en patologisk og megalomanisk tro på, at Danmark har en helt særlig mission i verden: at være et foregangsland på alle områder, herunder naturligvis klimaområdet. En Google-søgning viser, hvor megen tid og energi danskerne bruger på at flage med Dannebrog og fortælle, hvor fantastisk et foregangsland Danmark er. Søgning på ”Danmark + foregangsland” giver 82.500 resultater. Frasen ”Danmark er førende” giver 20.800 resultater. Frasen ”Danmark er på forkant” giver 16.000 resultater. Frasen ”Danmark går foran” giver 36.240 resultater. Frasen ”Danmark ligger i front” giver 6.240 resultater. Osv. osv.
Den latterlige danske stamme er blændet af egen fantastiskhed og selvfedme og opfører sig, som om Danmark har opfundet alle sandheder til evig tid på det grønne område. Landet har barslet med en klimalov, der kaldes ”verdens mest ambitiøse klimalov” og er ”naturligvis” et foregangsland inden for alle de umodne teknologier, som ikke endnu er i brug. Det danske storhedsvanvid har ingen grænser.
Men – alle dem, der kender danskerne, ved, at de har det kun i munden. Der er ganske enkelt ingen realiteter bag. Vindmøller og energiøer er to gode eksempler.
Selv om et politisk flertal med aftalen “Danmark kan mere II” fra juni 2022 nåede til enighed om at få firedoblet produktionen af sol- og vindenergi på land, venter et stort antal landvindmøller på at blive sagsbehandlet i landets kommuner på grund af borgermodstand, klagenævnsafgørelser og lange sagsbehandlingstider. Borgmestre rundt om i landet ved nemlig godt, at det erfaringsmæssigt vil resultere i klager og vrede borgere i tusindvis og dermed straf ved det efterfølgende kommunalvalg. Erfaringsmæssigt koster den første vindmølle i en valgkreds borgmesterpartiet 9,5 procentpoint på valgdagen. Derfor kan det ikke undre, at kommunerne stemmer med fødderne og nøler med at godkende vindprojekterne.
Det andet eksempel er de opreklamerede energiøer. I dag beretter medierne, at et kontor i Energistyrelsen (EØN), der i en årrække har arbejdet specifikt på projektet med en energiø i Nordsøen, er blevet lukket. Kontoret skal afvikles og de ca. 45 medarbejdere i EØN omplaceres.
I slutningen af juni blev udbuddet til energiøen, der estimeres at skulle koste op til 210 mia. kr., udskudt. Det skyldtes, at økonomien ikke hang sammen. ”Energistyrelsen skønner, at de statslige omkostninger til det nuværende projekt samlet set er over 50 milliarder kroner’, skrev Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en pressemeddelelse. ”Projektet er således langt fra at være rentabelt, hvilket er en klar betingelse for projektet i de politiske aftaler”.
45 ansatte med fine, videregående uddannelser samt de to enhedschefer, Morten Lund og Carl-Christian Munk-Nielsen, sad i EØN-kontoret, der skulle realisere en milliarddyr energiø. Og nu er deres kontor lukket, fordi de viser sig, at energiøen i Nordsøen ifølge nye beregninger vil koste staten over 50 mia. kr. mere end planlagt. De 45 stakler har altså ikke lært at regne, da de læste på DTU eller andre såkaldte universiteter.
Både lektor i økonomi på Aarhus Universitet Jan Bentzen og tænketankene Kraka og Axcelfuture vurderer, at regeringen har været forblændet af idéen om at være et grønt foregangsland og alt for længe har forsømt at lave seriøse beregninger af, hvor dyrt projektet vil blive for Danmark. ’Det er dybt uansvarligt, at man ikke har regnet på, hvad samfundsøkonomien er i det her. De første notater sagde, at der ville komme et overskud på de her øer. Det har man bare aldrig dokumenteret’, siger Jan Bentzen. Det er Danmark i en nøddeskal. Intet under, at tyskerne kalder den danske stamme ”Die dummen Dänen”.
André Rossmann