En ny omfattende måling viser med al tydelighed, at Donald Trump har en rigtig god chance for at vinde præsidentvalget igen i 2020 og få samlet otte år som verdens mægtigste mand, skriver Berlingskes USA-korrespondent, Michael Bjerre.
24NYT: Lige siden Donald Trumps valg til USA’s præsident har Michael Bjerres negative dækning af personen Donald Trump i Berlingske været overvældende.
I sin dækning af Trump har Michael Bjerre fokuseret 100 pct. på hans person og kulørte historier i bedste Se og Hør-stil – frem for indholdet af præsidentens politik. Resultatet er, at Berlingskes læsere har fået – og fortsat får – et ensidigt, tendentiøst og forvrænget billede af amerikansk politik.
Det må derfor betegnes som en stor dag, når en Trump-hadende USA-korrespondent som Michael Bjerre langt om længe med store bogstaver skriver: ”Trods modvind har Trump en god chance for at blive genvalgt”.
Det er der intet nyt i, for det har 24NYT skrevet om ved flere lejligheder, bl.a. her, her, her og her.
Det nye er, at Berlingskes Michael Bjerre ikke længere kan skjule sandheden for sine læsere.