En kronik fra de blå partier, som Berlingske bragte i går, kommer med et fælles bud på en vej ud af krisen, men udstiller mest af alt, hvor tungt Mette Frederiksen sidder på magten, mener kommentatorer. Klapsalver, kommarettelser og kronikker bringer ikke oppositionen i offensiven, lyder en analyse.
De blå partiers kronik er en tynd omgang uden nye, konkrete løsningsforslag og uden en borgerlig masterplan for, hvordan man skal håndtere coronakrisens udfordringer. Hvis man spurgte Mette Frederiksen, ville hun være enig i stort set alt det, der står i kronikken.
Politisk kommentator Søs Marie Serup siger, at ”der mangler den store fortælling og den store udfordring fra oppositionen. Kigger vi på indholdet, bliver man ikke væltet bagover af de nye initiativer eller nye positioner, og man kan sagtens anklage oppositionen for ikke at tænke stort nok. Kronikken er bare et slag i luften”.
Politikerne, medierne og kommentariatet opretholder illusionen om dansk politik som en kampplads, der præges af dybe kløfter mellem de røde og blå partier, og hvor der konstant er slagsmål om retningen for samfundet. Men som vi har påpeget ved flere lejligheder, har Danmark ingen borgerlig opposition.
De blå partiers kronik udstiller, at den såkaldte borgerlige opposition i virkeligheden består af skabssocialdemokrater. F.eks. kom Venstres Jakob Ellemann-Jensen forleden med et socialistisk forslag om, at virksomheder, der modtager over 60 mio. kr. i støtte, til gengæld ikke må udbetale udbytte til aktionærerne i 2020. Forslaget ligger tæt på et tilsvarende forslag fra Enhedslisten.
Virkeligheden er, at de såkaldte borgerlige oppositionspartier ikke udgør en ægte ideologisk opposition, men er blot afarter af Socialdemokratiet. Danske politikere er i større eller mindre grad socialdemokrater, der spiller et rollespil. Nogle er forklædt som de røde, og andre som de blå. Selv de såkaldte borgerlige bloggere er glade for Socialdemokratiet.
De blå partiers kronik udstiller en dyb idétørke på den såkaldte borgerlige fløj. Der er fortsat ingen i Danmark, der ved, hvad borgerlige løsninger er, hvad de indebærer og hvorfor de skulle være bedre end Socialdemokratiets løsninger.
André Rossmann