Dansk Folkeparti har sat vigtige aftryk på nyt budget, som er indgået mellem Socialdemokraterne, Konservative, Venstre, Det radikale Venstre, S.F., Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.
Finn Rudaizky (DF):
“Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes, at få mange af DF’s mærkesager med i næste års budget. Og så er det jo også fint, at vi er blevet enige om, at sænke kommuneskatten i de næste to år. Tak til budgetpartierne for et godt samarbejde. Vi er meget forskellige partier og har alle måttet “sluge kameler”. Men, vi har gensidigt været gode til at lytte til hinanden. DF har været med til at sætte fokus på social- og sundhedsområdet, herunder mange flere ældreaktiviteter samt mange flere indsatser til sårbare unge. Jeg nævner nedenfor nogle af de mest vigtige DF mærkesager”.
Teater på pleje og aktivitetscentre
Musiktilbud til skolebørn
Forbedrede skoletoiletter
Flere udsatte børn skal i idrætsforeninger
Ældreklubber får fortsat støtte
Pulje til hjemløse hundeejeres lægeregninger til dyrlæge
Tilskud til Børn, unge og sorg
Flere penge til borgere med handicap
Styrket indsats til børn og unge med spiseforstyrrelser
Flere aktiviteter på plejehjem
Flere musikarrangementer på plejehjem
Kapacitetsudvidelse af tilskud til Headspace (sårbare unge)
Velfærdsrejser for ældre
Pulje til idrætsfaciliteter
Reduktion af indkomstskat fra 23,7 til 23,6 %.
Styrket beskæftigelsesindsats for borgere med handicap
Tilskud til Goldschmidts Musikakademi
Handleplan mod racisme
Bedre fremkommelighed til gangbesværede borgere
Bedre fremkommelighed for handicappede til kommunens bygninger
Etablering af hundegård på Vesterbro
Desuden støtter DF mere Metro, bl.a. til Brønshøj og hospitalerne.
Aftalen i sin helhed kan læses på Københavns Kommunes hjemmeside.