Mens 4.996 i 2019 søgte ind på uddannelsen til sygeplejerske, var det i 2022 blot 3.342. Som om det ikke er nok, resulterede den politiske målsætning fra 2020 om 1.000 ekstra sygeplejersker på sygehusene i 2021 i blot 211 flere sygeplejersker ved udgangen af 2021, skriver Berlingske.
”Det kan være en skræmmende tanke for mange unge at uddanne sig til at skulle arbejde under dårlige vilkår. For nogle virker det afskrækkende, at ca. 40 pct. af uddannelsen består af praktik, for det betyder et møde med virkeligheden. Når virkeligheden ser så hård ud, kan det godt virke afskrækkende.
Mange unge har det indtryk, at med en universitetsuddannelse er der masser af muligheder for at uddanne sig videre i livet. Mens de har den oplevelse, at tager de først en professionsuddannelse, så ’skal de det resten af livet’.
Samtidig er der en afvandring fra faget. Hver fjerde sygeplejerske i Region Hovedstaden forlader jobbet inden for 12 måneder. Alene fra januar til og med juni i år er 1.073 sygeplejersker fratrådt deres stillinger i Region Hovedstaden. Siden 2020 har 1.100 danske sygeplejersker fået autorisation til at arbejde i det norske sundhedsvæsen”.
24NYT: Det danske sundhedsvæsen er presset i bund på alle fronter af en bitter cocktail af flere ældre og flere kronisk syge samt stadig færre hænder til at tage sig af danskere, der har brug for hjælp. Politikerne på Christiansborg svigter, når det gælder om at fremtidssikre danskernes sundhedsvæsen. Læs mere her.