Næsten fire ud af ti svenske kommuner og halvdelen af landets regioner forventes at køre med underskud næste år. Arbejdsløsheden stiger, husholdningernes gæld er faretruende høj og den svenske krone falder. Udlændingepolitiken får skylden.
Hvad gør det ved et lands økonomi, når regeringen giver opholdstilladelse til titusinder af flygtninge, migranter og familiesammenførte hvert år?
Svenske politikeres påstand om, at ikke-vestlig migration er et positivt bidrag til økonomien, viser sig nu at være et eklatant fejlskøn.
De svenske vælgere kan se frem til en årrække, hvor de langt fra kan få den velfærd, de i årevis har betalt til over skatterne.
Ikke flere penge, ikke nok personale
110 ud af Sveriges 290 kommuner og halvdelen af landets regioner forventer at køre med underskud i 2020. Det betyder mange steder alvorlige nedskæringer i velfærd til “enkeltpersoner og familier”.
Og der mangler ikke kun penge. Trods massiv indvandring har det offentlige også svært ved at finde kvalificeret personale til at udføre velfærdsstatens arbejde:
“De kommende år øges befolkningsantallet i Sverige, fremfor alt bliver vi flere ældre og flere børn. Samtidig findes der ikke tilstrækkeligt personale, vi kan rekruttere”, fremgår det af fagbladet Sveriges Kommuner og Landsting.
Gevinsten som udeblev
En af de kommuner, som forventer at køre med underskud i 2020, er Sandviken. En rapport fra 2014 anslog, at kommunen ville tjene en halv milliard kroner på indvandrere, som kom til området. Men et forventet underskud på 67 millioner kroner i 2020 slår denne spådom i stykker.
Den lokale socialdemokrat Peter Kärnström(S) forklarer underskuddet med, at der “skete noget med flygtningestrømmene”.
Dertil kommer, at den socialdemokratiske regering i 2015 lancerede et tiltag med den lokkende titel Sverige Tilsammans, der betyder, at kommunerne får statsligt tilskud til tilflyttede indvandrere – men kun de to første år, vedkommende bor i kommunen.
Hvedebrødsdagene er overståede, og kommunerne står nu alene med regningen.
24NYT har tidligere beskrevet, hvordan svenske kommuners økonomi kuldsejles af, at arbejdende svenskere udskiftes med arbejdsløse indvandrere.
“De svenskfødte flytter ud af Gøteborg, og udenrigsfødte flytter ind. Politikere er bekymret over faldende skattebetalinger i byen”, fortæller SVT om Sveriges næststørste by, Gøteborg.
Nedadgående kurver
Det er ikke kun kommunernes og regionernes økonomi, den er helt gal med. Kurver for statens økonomi peger også nedad.
Arbejdsløsheden i Sverige er steget et helt procentpoint det seneste år, så den nu er på 7,1 procent. Alene i august blev der 56.000 flere arbejdsløse i Sverige, fortæller SCB, der laver analyser for den svenske regering. Til sammenligning er arbejdsløsheden i Danmark ca. 4,8 procent.
Samtidig er det blevet dyrere at være svensker. Værdien af den svenske krone har mistet næsten en fjerdedel af sin værdi overfor euroen på kun seks år. I 2013 skulle svenskerne betale 8,32 svenske kroner for en euro. I dag koster den 10,71 kr. Det fremgår af en opgørelse fra den Europæiske Centralbank.
Eurostat leverer endnu en dårlig nyhed om svenskernes økonomi: Sveriges BNP faldt i andet kvartal 2019. Bortset fra Storbritannien, hvis økonomi er ramt af usikkerheden omkring Brexit, og Tyskland, der ligesom Sverige har taget forholdsvis mange migranter, steg BNP i alle andre EU-lande.
(artiklen fortsætter under diagrammet)
Diagram: Eurostats opgørelse over BNP i EU-landene for 2. kvartal 2019
Høj gæld kan vælte økonomien
Sverige har gennem de senere år oplevet et regulært boom i boligpriser. Det har medvirket til, at mange husholdninger i dag er stærkt forgældede og derfor afhængige af lave renter.
“De svenske husstande har høj gæld og er dermed sårbare overfor ændrede økonomiske forhold, såsom stigende renter eller højere arbejdsløshed”, udmeldte Riksbanken tidligere på året ifølge SVT.
Riksbankens chef, Stefan Ingves, advarede i 2018 om, at de gældstyngede svenske husholdninger udgør en alvorlig risiko for Sveriges økonomi. En global økonomisk krise vil resultere i højere renter og yderligere øget arbejdsløshed, og hvis svenskerne ikke kan betale deres gæld, kan det ramme den svenske banksektor hårdt.
“Vi har i årtier ikke forstået udviklingen på boligmarkedet korrekt. Og der er en risiko, som helt sikkert skal håndteres”, konkluderede Stefan Ingves i et interview til Bloomberg.
“Enormt potentiale” i indvandrere
Den svenske regering vil sikre økonomien ved at få flere indvandrere i job. Ifølge finansminister Magdalena Andersson udgør indvandrerkvinder et stort potentielt løft til Sveriges økonomi:
“Her er et enormt potentiale. Hvis udenlandsk fødte kvinder arbejdede i samme omfang som kvinder født i Sverige, kunne vi øge BNP med 1,5 procent, reducere arbejdsløsheden med én procent og styrke de offentlige finanser med 37 milliarder svenske kroner”, fortalte hun fornylig på en pressekonference.
For svenskernes skyld må man ønske, at deres planer om integration af landets mange indvandrerkvinder lykkes.
Der kommer flere
Der kommer nemlig mange flere af dem. Frem til 2022 forventer Migrationsverket, at svenskerne hvert år skal tage imod godt 20.000 asylansøgere. Dertil kommer blandt andet familiesammenførsler, der sidste år løb op i 44.000 opholdstilladelser.
Som antallet af asylansøgere og familiesammenførsler er nu, betyder det, at Sverige hvert år skal bygge en by på størrelse med Kolding, der i dette tilfælde vil bestå overvejende af personer fra Mellemøsten og Afrika, hvoraf en forholdsvis stor andel er arbejdsløse eller kriminelle.
SCB vurderer, at Sverige vil modtage godt 100.000 indvandrere årligt frem til 2070.
Held og lykke med integrationen, Sverige.