Sammen med de borgerlige partier – Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige – har S-regeringen aftalt, at der efter sommerferien skal indføres en række skærpelser i konsekvenserne for vold mod børn i familien og social kontrol.
Straffen for gentagen vold, grov vold og mishandling mod et barn af en person i eller nært knyttet til barnets husstand bliver øget med en tredjedel.
Aftalen er endnu et symbolpolitisk paradenummer, som skal bilde danskerne ind, at der i dette land føres en benhård udlændingepolitik.
Aftalen vil ganske vist genere de herboende muslimer, og det er fint, men den vil hverken indføre totalt asylstop eller sætte gang i udvisninger, hjemsendelser og repatriering.
Virkeligheden er, at de såkaldte ”udlændingepolitiske stramninger”, som de skiftende regeringer præsenterer danskerne for, ikke bryder den onde spiral, som Danmark lider under.
De lapper på konsekvenserne af den muslimske indvandring uden at løse det egentlige problem, som er, at antallet af illoyale, unyttige, underuddannede, underbeskæftigede, underintegrerede, overkriminelle og oversygelige muslimske migranter stiger konstant og forventes at nå op på 770.000 i 2050, svarende til ca. 12 pct. af befolkningen.
Med alt hvad dette indebærer af tiltagende islamisering, tvangsintegration af etniske danskere, polarisering, segregering, kultursammenstød og sociale spændinger.
Den slappe udlændingepolitik, der føres i dette land, betyder, at Danmark anno 2050 ikke vil være et rart sted. Se blot på Sverige.
André Rossmann