Den tidligere radikale borgmester i København, Anna-Mee Allerslev, kæmpede i sommeren 2016, intensivt for at etablere et “by-samarbejde mellem København og Beirut. Det var om grøn profil, affaldshåndtering, energiforsyning, overførsel af know-how, bane vejen for danske cleantech-virksomheder m.m.” og “dele erfaringer og best practices vedrørende forebyggelse og håndtering af voldelig ekstremisme”.
Et flertal i København ville bekæmpe radikalisering i Beirut
Til dette formål ville den radikale borgmester “sende en medarbejder fra antiradikaliseringsenheden VINK til Beirut med henblik på, at opkvalificere libanesiske aktører i håndtering og tidlig forebyggelse af radikalisering. Libanesiske aktører vil samtidig “dele deres erfaringer med tværreligiøst arbejde”.
Hvad blev pengene brugt til ?
Hverken dengang eller nu troede jeg på, at den radikale borgmester Anna-Mee Allerslev’s medarbejder kunne gøre en forskel mod radikalisering i det Hizbollah-dominerede Beirut. Så selvfølgelig stemte jeg og DF imod. Men, forslaget blev vedtaget i Borgerrepræsentationen med stort flertal. Borgerrepræsentationen har aldrig fået oplysninger om hvad der kom ud af, at smide penge i det radikale projekt. Derfor retter jeg nu mit spørgsmål direkte videre til den nuværende radikale borgmester Mia Nyegaard.
Et flertal har altid sagt nej til samarbejde med Israel
Det bør nævnes, at Københavns Kommune aldrig har ønsket formaliseret by-samarbejde med Israel. Tværtimod, har man vedtaget flere handels- og investeringsmæssige begrænsninger i relation til Israel.
Jeg “glæder” mig til borgmesterens svar.