Omsider ser det ud til, at i hvert fald svenskerne så småt er begyndt at vågne af deres humanistiske tornerosesøvn. Sverige står nu i brand på grund af muslimsk bandekrig, og militæret sættes ind. Men er det for sent, vil det udvikle sig til en regulær borgerkrig?
De danske politikere melder ud, at de vil holde nøje øje med udviklingen i Sverige. Det skulle de så nok have gjort for mange år siden og selv havereageret på, hvad der sker, når man af naiv humanisme blander en fredelig kristen kultur med en kriminel og voldelig lovreligion. Den slags kan nemlig kun ende gruelig galt, og tegnene har været tydelige i adskillige år.
I stedet har Danmark bevæget sig i samme retning som vores broderland Sverige blot i et lidt langsommere tempo, skønt der også hos os har været utallige beviser på, at lovreligionen islam heller ikke hører hjemme i Danmark. Vores blåøjede politikere fortsætter hovedløst med at uddele opholdstilladelser og danske statsborgerskaber for ikke at tale om den rundhåndede tildeling af førtidspensioner til mennesker, der for de flestes vedkommende foragter og hader vores kultur men til gengæld kræver, at vi tager store hensyn til deres.
Samtidig gives tilladelse til flere og flere moskeer uden skelen til, at de også bruges til at prædike had til både Danmark og os danskere. Og muslimske privatskoler modtager hvert år millioner til undervisning i islams foragt for demokrati og ligestilling. I 2021 beløb det sig til over 200 Millioner kr. til de såkaldte muslimske friskoler.
Hvem bestemmer egentlig Danmarks udlændingepolitik? Er det politikerne? Er det Udlændingestyrelsen? Er det EU? Eller er det div. vanvittige konventioner? Efterhånden kommer man i tvivl. Selv udvisningsdømte kriminelle er det ofte umuligt at slippe af med, de skal blot sige ordet asyl og påstå sig forfulgt i hjemlandet, og vupti, så kan de få varigt ophold på vi skatteborgeres regning og fortsætte deres kriminelle aktiviteter. Det er jo vanvittigt, vi samler ligefrem på kriminelle udlændinge.
Og migranterne – fortrinsvis muslimer – vælter stadig ind over vores grænser, og antallet af asylansøgninger er alene for årets første otte måneder 20 procent højere end for hele sidste år, 1.697 personer viser tal fra Udlændingestyrelsen. Og når de så har fået varigt ophold, all inclusive, kommer familiesammenføringerne. Hvilket tal ender det mon så med, vi er jo så flinke vi danskere.
De danske politikere har ikke ret meget at kritisere Sverige for, de har selv været – og er stadig – lige så blåøjede, når det handler om islam. For hvorfor er islam egentlig tilladt i Danmark? Som i mange trossamfund er der også i islam utallige sidegrene, men for dem alle gælder det, at de er mere eller mindre brutale og fjendtlige overfor alle andre – ikke mindst overfor kristne demokratier.
Også vores egen kristendom har sidegrene, og alle kender vist Jehovas Vidner. Jehovas Vidner har strenge regler for, hvad medlemmer af deres menighed må og ikke mindst ikke må. Forleden slog det mig, at i lighed med islam har det også hos Jehovas Vidner store konsekvenser, hvis man forlader dette trossamfund. Man bliver totalt udstødt af både familie og venner indenfor menigheden, men i modsætning til i lovreligionen islam bliver man ikke slået ihjel, i islam er der derimod dødsstraf for at melde sig ud.
Gad vide, hvordan de danske politikere ville reagere, hvis der i Danmark var dødsstraf for at forlade Jehovas Vidner, og der ikke blev lagt skjul på det, men at det stod sort på hvidt i deres lovbog.
Så hvorfor er islam tilladt i Danmark? Man behøver ikke kende meget til denne lovreligions manual, før man bliver klar over, at det her ikke har så meget med religion at gøre, som det handler om en bestialsk politisk ideologi, der slår om sig med dødstrusler mod alle, der ikke tilbeder samme gud som de selv.
Alligevel tages der utallige særhensyn til islam, skønt meget af det strider direkte imod både vores demokrati og vores kristne kultur. Hvorfor denne eftergivenhed? Hvorfor ikke holde fast på vores egne værdier? Godt nok er muslimer eksperter i offerrollen og er dygtige til at bruge vores demokrati imod os, men politikerne skal stå fast på de danske værdier, der naturligvis skal komme i første række i vores eget land.
Det har efterhånden stået på i så mange år, at bagsiden af islam er blevet stadig mere synlig og viser, hvad der under dette tynde slør af religion skjuler sig af kriminalitet og vold, men i stedet er naiviteten overfor islam blevet parret med berøringsangst.
Et tydeligt eksempel på denne naive berøringsangst ser vi for øjeblikket med regeringens forslag om en lovændring, der skal beskære vores ytringsfrihed for ikke at fornærme muslimer. At det i stedet er endnu et knæfald for islam, forsøger regeringen med al magt at bortforklare med begrundelsen, at det vil fjerne terrortruslen mod Danmark. Herre du milde, så overtrumfer naiviteten vist alt, hvis politikerne i ramme alvor tror, at eftergivenhed overfor islam giver evig fred på jord.
Det har altid undret mig, at især så mange danske kvinder er faldet for denne lovreligion og forsvarer de muslimske kvinders ret til at bære det islamiske hovedtørklæde og dermed skilte med, at de er manden underdanig og skal adlyde ham. Det plejer ellers ikke at skorte på høje råb om ligestilling, men her vender de det blinde øje til.
I flere år har vi også her i vores frie demokrati set muslimske kvinder både i burka og niqab. En niqab er en altdækkende dragt med kun en lille sprække til øjnene. Burkaen er også altdækkende men skjuler også øjnene, der er gemt bag et lille net. Det var i øvrigt denne påklædning, de afghanske kvinder blev tvunget tilbage i, da de vestlige tropper forlod Afghanistan for et par år siden.
I maj 2018 vedtog Folketinget et tildækningsforbud, der blandt andet gør det ulovligt at bære burka og niqab i det offentlige rum. Der var naturligvis stor modstand fra blandt andet de to islamelskende partier Enhedslisten og de radikale. Spørgsmålet er, om dette forbud bliver fjernet igen ved det næste knæfald.
Det er Europas undergang, vi er vidne til i disse år, fordi uintelligente politikere ikke i tide har indset, at muslimer ikke kan indordne sig i vestlig kultur og levevis men i stedet vil tvinge os andre ind under islam, når de er stærke nok. Sådan som de fortsat strømmer ind i Europa, kan helvede bryde løs, før vi aner, og i Tyskland og især i Frankrig ulmer uroen allerede.
Hvad skal der til, før vores politikere smider berøringsangsten overfor islam? Hvad skal der til for at vække vores politikere af dvalen?