Den 26. jan. fældede den Internationale Domstol i Haag (ICJ, herefter FN-domstolen) sin foreløbige dom i Sydafrikas anklage mod Israel for folkedrab. Udover anklagen krævede sydafrikanerne, at Israel øjeblikkeligt skulle indstille sin krigsførelse (våbenhvile).
FN-domstolen kunne ikke umiddelbart dømme Israel skyldig i folkedrab, men mente på den anden side, at der var så meget substans i sydafrikanernes anklage, at det berettigede domstolen til at sætte gang i en nærmere undersøgelse. Yderligere stillede FN-domstolen 6 krav til Israels fremadrettede handlinger i Gaza. Blandt kravene var, at Israel skal forhindre folkedrab, og at Israel skal sørge for at forbedre den humanitære situation. FN domstolens kommende undersøgelse og de 6 stillede krav viser dens ensidighed og partiskhed (jf. længere nedenfor).
Sydafrikanerne fik dog ikke medhold i kravet om, at Israel skulle indstille sin kamphandlinger. Dette skyldtes imidlertid ikke så meget et pludseligt opstået neutralt sindelag hos FN-domstolens dommere, men snarere FN pagtens artikel 51, hvori det hedder: ”Intet i nærværende pagt skal indskrænke den naturlige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar i tilfælde af et væbnet angreb mod et medlem af de Forenede Nationer”.
FN-domstolen går efter Israel og ignorerer, at Hamas er folkedrabsforbryder
Israels forsvar ved domstolen havde sit omdrejningspunkt i fem centrale forhold:
- at det var Hamas, der med sit grusomme holocaust angreb den 7. okt. startede en krig som Israel ikke ønskede;
- at Israel lige fra start har gjort det klart/kommunikeret, at det er Hamas, man går efter og ikke de civile palæstinensere;
- at Israel før sine angreb på Hamas i god tid advarer (flyveblade, mails, sms’er, telefonopkald) de civile palæstinensere om at forlade områder/bygninger, som de vil angribe, mens Hamas omvendt bruger palæstinenserne som menneskelige skjolde og tvinger dem til at forblive i samme områder/bygninger;
- at Israel er en katalysator for det humanitære arbejde i Gaza og som sådan faciliterer vand, mad og medicin til palæstinenserne, mens det er veldokumenteret, at Hamas stjæler nødhjælpen fra de civile palæstinensere og obstruerer distributionen. Ligeledes påpegede Israel, at FN/UNRWA arbejder ineffektivt og ofte er en flaskehals for de hundreder af nødhjælpslastbiler, der dagligt kører fra Israel og ind i Gaza;
- at Hamas’ erklærede mål er – hvad alle, der kender til konflikten, er velvidende om – at udslette jøderne og Israel, dvs. at begå folkedrab. Dette fremgår åbenlyst af Hamas’ politiske manifest, ligesom Hamas lederne igen og igen siden organisationens dannelse i 1987 har udtalt dette offentligt. Endelig taler Hamas ikke bare om at begå folkedrab, men gør det faktisk, som man f.eks. så det den 7. okt.
FN-domstolen forholder sig dog ikke til det indiskutable faktum, at Hamas er folkedrabs-forbryder eller til Hamas ansvar for situationen i Gaza. Herunder sætter den f.eks. ikke Hamas’ røveri af nødhjælpen fra de civile palæstinensere overfor Israels arbejde med at facilitere og få nødhjælpen ud til samme palæstinensere! Noget der ellers er en kraftig indikation af, at det er Hamas og ikke Israel, der medvirker til at forringe den humanitære situation.
Ligeledes sætter domstolen ikke det, at Hamas tvinger palæstinenserne til at blive i bygninger/områder, som Israelerne inden de angriber advarer palæstinenserne om at de skal begive sig væk fra. Noget der ellers er helt afgørende i forhold til spørgsmålet om folkedrab!
Dette viser, at FN-domstolen er partisk og dens (foreløbige) dom i direkte modstrid med FN-pagtens erklæring om, at FN er neutral og behandler alle nationer lige. Domstolen går således efter Israel, mens Gaza-regeringen, Hamas’, forbrydelser ignoreres. Dette er der dog ikke er noget nyt i. Tværtimod!
FN: Palæstinenserne er uskyldige ofre, Israel er en kolonistatslignende besættelsesmagt
I 1947 vedtog FN en delingsplan af området Palæstina (navnet Palæstina har intet at gøre med de arabere, der i dag kaldes palæstinensere, men var det navn, romerne i år 135 e.v.t. gav området efter at have fordrevet jøderne). Israel accepterede det land, de blev tildelt, mens araberne nægtede det.
Efter dannelsen af staten Israel i 1948 startede araberne en udslettelseskrig mod samme. Araberne tabte ironisk nok deres egen krig, men på trods af, at de var aggressorerne, og skønt de arabiske palæstinensere jo havde et land, som de bare ikke ville have, så blev de af FN anset for at være krigens ofre og fik flygtningestatus! Herunder etablerede FN en flygtningeorganisation, UNRWA (1949). Organisationen var alene reserveret palæstinenserne, mens resten af verdens flygtninge pænt måtte vente endnu et år (1950) på at få en flygtningeorganisation, UNHCR, som de så måtte dele med hinanden. Dermed var FNs palæstinensiske gavebod dog endnu ikke udtømt, idet palæstinenserne blev begavet med yderligere et privilegie i form af det, man kunne kalde for en generationsgaranteret flygtningestatus. Således er ca. 700.000 såkaldte palæstinensiske flygtninge fra 1949 i dag blevet til 6-7 millioner palæstinensiske flygtninge, som altså bare ikke er flygtninge!
Hvor palæstinenserne således siden 1949 er blevet behandlet som stakkels undertrykte ofre og er blevet underholdt af FN, herunder særligt af den vestlige verdens skatteydere, med milliarder og atter milliarder af dollars, så gælder det modsatte for konfliktens anden part, Israel. Denne opfattes som en stor kolonitidslignende tyranstat, en besættelsesmagt, der undertrykker og forfølger palæstinenserne. F.eks. udtalte FNs generalsekretær, Antonio Guterres, den 10. okt. kun tre dage efter Hamas’ grusomme holocaust-angreb på civile israelere: ”Det er vigtigt også at anerkende, at Hamas angreb ikke skete i et tomrum (…) Det palæstinensiske folk har været genstand for 56 års kvælende besættelse”.
Gueterres’ undskyldning for Hamas er skandaløs! Intet kan undskylde, at Hamas planlagde og brød ind i israelske hjem, hvor man med HENSIGT begik brutale drab, voldtægter og grusom tortur mod så mange civile israelere som man kunne nå, inden de israelske soldater kunne sætter en stopper for det. Gueterres’ dage som generalsekretær burde derfor have været talte i selvsamme øjeblik som han slap sine antisemitiske ord ud ad munden.
Videre lever palæstinenserne i Gaza ikke under en besættelse, som Gueterres manipulatorisk implicerer. Israel nedlagde i 2005 alle 8.000 bosættelser i Gaza og trak sig helt ud af området. Magten over Gaza har lige siden alene været palæstinensernes og efter et ekstremt voldeligt opgør mellem Fatah og Hamas i 2007 blev sidstnævnte den suveræne regerings- og magthaver.
Ikke sært at mange opfatter generalsekretæren som antisemit. Hans udtalelse her er dog bare en dråbe i det hav af antiisraelske udtalelser, der siden 1949 i en lind strøm er løbet ud af FN.
FN: Useriøse resolutioner mod Israel og underskud af frie demokratiske stater
Der findes ingen stat, der som Israel har fået FNs resolutions regimente at føle. Selv de værste menneskerettighedsundertrykkere som Iran, Nordkorea og Kina er end ikke tæt på. Således har FN i perioden 2015 -2023 vedtaget 141 fordømmende resolutioner mod den demokratiske stat Israel, 8 mod diktaturstaten Nordkorea, 7 mod den islamiske diktaturstat Iran, 0 mod et-parti diktaturstaten Kina og 0 mod den islamiske enevoldsstat Saudi Arabien (UN Watch Database: ”UN resolutions disproportionately condemn Israel”).
Dette billede er grotesk og viser i sig selv, hvor dybt useriøs og biased FN er i forhold til Israel. Med til billedet hører også, at kun 84 ud af FNs 193 medlemsstater, tilhører verdens såkaldt frie lande, demokratier. Ligeledes gælder dette kun for 13 ud af Menneskerettighedsrådets 47 medlemmer. Hvis nogen derfor går rundt og tror, at FN er en organisation, der er baseret på vestlige værdier og træffer politisk neutrale beslutninger og arbejder med udgangspunkt i universelle standarder, så kan man godt tro om igen.
Yderligere er det foruroligende, set ud fra et menneskerettighedsperspektiv, at præsidenten for Menneskerettighedsrådet er marokkaneren Omar Zniber. Marokko er et islamisk konstitutionelt monarki. Kongefamilien hævder at nedstamme direkte fra Muhammed og islamisk ret ligger til grund for Marokkos lovgivning i alle familieanliggender. Mindre foruroligende er det i øvrigt ikke, at det er den islamiske diktaturstat Iran, der har formandskabet for Menneskerettighedsrådets Sociale Forum!!
UNRWA og Hamas
Samme dag som FN-domstolen afsagde sin dom over Israel og skandaløst ignorerede den reelle folkedrabsforbryder, Gaza-regeringen Hamas, kunne Israel afsløre, at mindst 12 ansatte i FN-organisationen, UNRWA, deltog i Hamas’ grusomme massakre den 7 okt.
UNRWA fyrede straks de afslørede medarbejdere og lovede en nærmere undersøgelse, herunder udtalte generalsekretær Gueterres, at han var ”forfærdet” over, at UNRWA-medarbejdere havde deltaget massakren.
Mange af verdens (vestlige) ledere, politikere og journalister udtrykte, ligesom Gueterres, overraskelse og forfærdelse over, at UNRWA-medarbejdere havde medvirket i Hamas’ massakre. Dette burde dog ikke komme som nogen overraskelse, idet 60-70 procent af UNRWAs medarbejdere i Gaza enten er Hamas medlemmer eller i familie med Hamas folk! Noget FN/UNRWA er udmærket klar over, idet man selv har ansat de 10 til 13 tusind palæstinensere som arbejder for UNRWA i Gaza. Hertil kommer, at FN overvågningsorganisationen, UN Watch, de sidste 10 år har udgivet den ene rapport efter den anden, der dokumenterer, hvordan UNRWA-medarbejdere har samarbejdet med Hamas (f.eks. gennemført våbentransporter i ambulancer, distribution af FNs nødhjælp til Hamas i stedet for til de civile palæstinensere, skjult våben i UNRWA bygninger, osv.). Rapporterne dokumenterer også, at UNRWA- medarbejdere igen og igen har hyldet Hamas terroraktioner mod civile israelere. Det sidste skud på den stamme var i relation til den 7. okt., hvor UN Watch afslørede, at en Telegramgruppe bestående af 3.000 UNRWA-lærere hyldede massakren, herunder med stor entusiasme delte Hamas’ perverse billed- og videooptagelser af massakrerne, kaldte Hamas-udyrene for helte og opildnede dem til at begå mere terror (UN Watch hjemmeside: ”UNRWAs terrorprogram”).
Ligeledes er det en kendt sag, at Hamas hjernevasker de palæstinensiske børn helt fra 3 års alderen til at hade og dræbe jøderne. Hjernevasken fortsætter i Gazas skoler, hvoraf ca. 40 procent er drevet af UNRWA. Undervisningsmaterialet er gennemsyret af jødehad og opfordrer til drab, vold, djihad og martyrium, som UNRWA-lærerne så underviser/hjernevasker de palæstinensiske børn og unge i (IMPACT-se, Rapport november 2023).
FN må forandres og palæstinenserne tage ansvar for sig selv
I relation til Israel-Palæstina konflikten har FN i dag ikke bare mistet sin troværdighed, men fremstår for mange som en decideret antisemitisk verdensorganisation, den må derfor forandres!
Infiltrationen af Hamas i UNRWA, herunder UNRWAs hjernevask af palæstinensiske børn til at hade og dræbe jøder, UNRWA-medarbejderes hyldest til og glorificering af Hamas terrorister og de 12 medarbejders deltagelse (anklagerne imod dem) i holocaust-angrebet på civile israelere, er selvfølgelig en fuldstændig uantagelig adfærd fra en FN-organisation.
UNRWA skal derfor opløses og UNHCR, som tager sig af alle verdens flygtninge, kan så overtage UNRWAs arbejde.
FN skal yderligere leve op til sin egen pagt, FN Pagten! Dvs. at FN skal optræde neutralt og ikke tage parti for nogen fremfor andre, som det sker i Israel-Gaza konflikten. Den falske flygtningestatus, som FN igennem 75 år har givet palæstinenserne skal fjernes! Ligeledes skal FN standse sin økonomiske understøttelse af det palæstinensiske selvstyre (Gaza/Vestbredden) med milliarder af dollars. Milliarder som af Gaza-regeringen, Hamas, igennem 16-17 år først og fremmest har brugt til tunneller, våben og terror mod den israelske befolkning.
Alt dette skal gennemføres på en humanitær forsvarlig måde – men der skal ikke være nogen tvivl: Palæstinenserne må ligesom alle verdens øvrige borgere tage ansvar for eget liv og bruge deres tid på netop dette og ikke på at tage livet af andre (jøderne).