”De startups, der bukker under nu, det er dem, vi skal leve af om 5-10 år, når den næste krise rammer. Derfor er der brug for en bedre adgang til risikovillig kapital fra staten”, skriver partner i Founders A/S, Simon Sylvest, i et debatindlæg i Børsen.
24NYT: Det er en myte, at Danmark lever af startups fra 00’erne og 10’erne. De få danske startups, der har fået succes, er flyttet til USA og andre lande, så dem lever Danmark ikke af. Og det er ikke så godt, for vi betaler alle omkostningerne i form af iværksætternes uddannelse, men vi får ikke profitten, når de begynder at skabe job. Mens de amerikanske iværksættervirksomheder er en gevinst for USA, fordi de bliver i USA, skaber succesfulde danske virksomheder ikke job, fordi de flytter til udlandet.
Iværksætteri begynder ikke med gode rammebetingelser, en barselsfond, statslige vækstfonde og risikovillig kapital fra staten. Iværksætteri begynder med en idé og en risikovillig person, som er fast besluttet på at føre idéen ud i livet uanset om rammebetingelserne er gode eller ej. Det er ikke statens ansvar at udklække og holde hånden under iværksættere. Læs mere her.