Klumme: Iværksætteriet er på tilbagetog


Klummer på 24NYT er udelukkende udtryk for skribentens mening. 

24NYT er ikke nødvendigvis enig med skribenten.


 

Iværksætteri er blevet fedt. Kendte danske iværksættere har fundet vej til Folketinget, til bedste sendetid på TV, til forsiderne af glitrende magasiner og til bestsellerlisterne i form af biografier. Men reelt er iværksætteriet ved at dø en langsom død.


Statens ansvar at udklække iværksættere

Debatten om iværksætteri drives af velfærdsstatens lønmodtagere, som aldrig selv har mærket på kroppen, hvordan det er at være iværksætter, men som lever godt af at tale iværksætteriet op og heppe på iværksættere. Disse ”fat cats” sidder i gode vellønnede jobs i diverse centre, væksthuse, iværksætterpaneler mv. og administrerer ordninger, som hverken giver vækst eller arbejdspladser.

Ifølge Søren Hougaard, som er CEO for den danske venturefond Partnerkapital, er disse institutioner etableret ud fra en tankegang om, at det er statens ansvar at udklække entreprenører og nye virksomheder. De mange offentlige ordninger er imidlertid spild af penge, men der er ingen, der siger det højt, for systemet sikrer beskæftigelse til mange tusinder af offentlige sagsbehandlere og støttepædagoger.

Iværksætterbegejstringen mangler realitetstjek

Danskerne svømmer hen i fantasier om, at Danmark er en førende iværksætternation, men begejstringen mangler proportioner og realitetstjek. For Danmark havde flere iværksættere i 2007 end i 2016. Kun 1 pct. af de universitetsuddannede vælger at starte egen virksomhed efter studiet. Kun 7,5 pct. af danskerne i den arbejdsdygtige alder har valgt at være selvstændige – den laveste andel af selvstændige i EU. Hele 92,2 pct. af danskerne har valgt lønmodtagervejen – den højeste andel i EU. Og på en rangliste over iværksætteres andel af den erhvervsaktive befolkning er Danmark på 30. plads med 3,3 pct.

Mens medierne fokuserer på succeshistorierne, havde kun 0,5 pct. af de nye virksomheder, der blev etableret i 2011 og 2012, udviklet sig til højvækstvirksomheder i 2016. Det er stadig kun et fåtal af satsningerne, der får luft under vingerne og vokser sig store. De seneste 20 år er der kun skabt én koncern med over 1.000 ansatte (Netcompany), og det skorter fortsat på danske ”unicorns”, dvs. virksomheder med en værdiansættelse på mindst 1 mia. dollar.

Mentaliteten er en hæmsko

”Fat cats” fremhæver, at danske iværksættere har fantastiske rammebetingelser. Iværksætteri begynder imidlertid ikke med gode rammebetingelser, en barselsfond eller statslige vækstfonde. Iværksætteri begynder med en idé og en risikovillig person, som er fast besluttet på at føre idéen ud i livet uanset om rammebetingelserne er gode eller ej. Sådanne personer mangler vi imidlertid i Danmark, for det er kun de færreste danskere, der har lyst og mod på at springe ud som selvstændige.

Risikovilligheden blandt danskerne er helt i bund, for i det danske velfærdssamfund uddanner alle sig til funktionærer. Helt fra folkeskolen tænker danskerne på, på hvilken uddannelse, de skal tage, og hvilket job og løn de kan få. Danmark har med andre ord ikke en kultur, der ansporer til iværksætteri.

Lønmodtagerkulturen og det danske DNA med det lave ambitionsniveau, selvtilfredsheden, middelmådigheden, ligemageriet og jantelovskulturen udgør den største hæmsko for iværksætteriet. Bundlinjen er, at danskerne mangler et iværksættergen.

Iværksætteriet fører ikke til væksteventyr

De få stjerneiværksættere hyldes som rockstjerner, men overraskende få nye virksomheder formår at slå igennem og kæmpe sig vej mod toppen i dansk erhvervsliv. Det skorter ikke på forretningsidéer, men de konverteres meget sjældent til et væksteventyr.

Set over tiåret fra 2009 til 2019 er der kun én højdespringer, nemlig Pandora, der over tiåret har bevæget sig fra en plads som nummer 197 til nu landets 24. største virksomhed. Der er også virksomheder som Onfone, Plenti, Autobutler, Nemlig.com og Homemade. De har dog det til fælles, at de kun i begrænset omfang tjener penge.

Der tales meget om iværksætteri, tech-virksomheder og nye måder at lave business på, men succesfulde iværksættervirksomheder fylder ikke noget i dansk erhvervsliv. Det er de samme koryfæer, der sidder på toppen i dag som for 10 år siden.

Næstdyreste EU-land at stifte selskab i

Folketinget vedtog i april 2019 at afskaffe iværksætterselskaber (IVS), også kendt som enkroneselskaberne, der kun krævede 1 kr. i startkapital. Samtidig med afskaffelsen satte man kapitalkravet for et ApS ned fra 50.000 til 40.000 kr. Efter IVS-afskaffelsen er Danmark blevet det næstdyreste EU-land at stifte selskab i. Kun Slovenien er dyrere.

Ifølge Erhvervsstyrelsen er der stadig 37.000 aktive iværksætterselskaber, og de skal inden 21. april 2021 have omdannet sig til anpartsselskaber med en kapital på 40.000 kr., hvis de ikke skal tvangslukkes. Det siger sig selv, at et kapitalkrav på 40.000 kr. for at starte et selskab sætter et gevaldigt benspænd for iværksættere og Danmark som “førende iværksætternation”.

Tårnhøje skatter på iværksættere

Vismændene har dokumenteret tårnhøje marginalskatter på iværksættere. ”Iværksættere og aktive virksomhedsejere ofte betaler en højere real marginalskat end topskatteydere“, siger Thomas Bernt Henriksen, cheføkonom i tænketanken Axcelfuture. Med aktieskatter på op til 73 pct. på iværksættere bliver der lagt et kvælende skattepres på de investorer, der skal levere de næste erhvervseventyr i Danmark.

Succesfulde iværksættere forlader Danmark

Der ikke er kapital at hente fra danske investorer, når iværksætterne skal hente trecifrede millionbeløb. Langt størstedelen af kapitalen kommer derfor fra udlandet. Det handler dog ikke kun om kapital, men også om, at de udenlandske venture fonde har erfaring med globale markeder, med ledelse, og med at skalere en virksomhed op internationalt. De få succesfulde virksomheder som f.eks. JustEat, Zendesk, SuccessFactors, Area9 eller Endomondo har derfor forladt Danmark for at opnå hypervækst.

Iværksætteriet er en boble

Ifølge Peter Kofler, formand for Dansk Iværksætter Forening, er der i øjeblikket et mismatch mellem fakta og historien om, at Danmark skulle være en iværksætternation.

Vi griber ud efter iværksætterfortællinger for som en irakisk informationsminister at bekræfte os selv i, at nu er alt i orden. Derfor kommer disse fortællinger så ekstremt langt. For de møder ikke rigtigt nogen modstand. Vi har de her 2.000 offentligt ansatte konsulenter, der også skal italesætte dette. Så er der hele erhvervsfremmesystemet, der har brændt styrtende med penge af på at bilde os alle sammen ind, at det går fortrinligt med iværksætteri i Danmark. Iværksætteri kan risikere at blive en boble, der aldrig rigtigt blev til noget”, siger Peter Kofler.

 

 

Kommentarer