Site icon 24NYT

Juraprofessor forsvarer krænkelseskulturen

For nylig har Lyngby Handelsgymnasium sanktioneret en elev, Katrine Fischer, som har formastet sig til at skrive et kritisk debatindlæg om sine medstuderende.

Skolens beslutning har ifølge Berlingske mødt kritik fra flere debattører, som finder det meget kritisabelt, at skolens rektor, Pernille Bogø Bach, har valgt at sanktionere en elev for at tage del i samfundsdebatten, men den vurdering er juraprofessor ved Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, ikke enig i.

Jeg synes godt, skolen kan tillade sig at betragte det som mobning, når man på den her måde hænger en enkelt klassekammerat ud”, siger Sten Schaumburg-Müller til Berlingske.

Professoren gør opmærksom på, at den pågældende elev på lige fod med andre i dette land har ret til at deltage i debatten. Men at hun – også på linje med andre – retligt er forpligtet til at fare med lempe, når det drejer sig om konkrete personer.

24NYT: Ifølge juraprofessoren kan en saglig kritik af forholdene på gymnasierne sidestilles med krænkende billeder, videoer, underlødige kommentarer og historier om andre personer, der lægges på nettet.

I går skrev vi, at rektor Pernille Bogø Bach havde truet Katrine Fischer med udsmidning som led i gymnasiernes kamp om at tiltrække elever og penge.

Eva Selsing mener, at rektorens mobning af Katrine Fischer bør resultere i en fyreseddel – for grov manipulation, magtmisbrug og chikane af en skoleglad elev.

Og Thomas Bernt Henriksen tilføjer: ”Bestyrelsen på Lyngby Handelsgymnasium bør på stedet give Pernille Bogø Bach en skriftlig advarsel og overveje, om hun er egnet til at uddanne unge handelsmænd og -kvinder. Erhvervslivet har ikke brug for politisk korrekte soldater, der retter ind, når ledelsen skriver ukloge breve. Tværtimod. Erhvervslivet har brug for modige, selvstændigt tænkende og kritiske folk som Katrine Fischer”.

Du kan læse mere om de kritisable forhold på danske gymnasier her.

Exit mobile version