Man kan nærmest høre samtalen for sig: ”Du, Jean-Claude, bønderne rundt omkring i medlemslandene siger, at vi lider af et demokratisk underskud. Hvad stiller vi op med det?”
”Vi kunne jo spørge dem om et eller andet. Altså, det skal naturligvis ikke være et vigtigt politisk emne, men en eller anden latterlig småsag. Find en småsag og lav en folkeafstemning om den, så de ikke kan komme her og sige, at vi ikke lytter til borgerne. Men lad for Guds skyld være med at gøre den bindende!”
Og således gik det til, at EU-Kommissionen iværksatte en vejledende afstemning om, hvorvidt man ser sommertid afskaffet. Isoleret set er der jo intet i vejen med initiativet, men ser man på den politiske kontekst, vi befinder os i, manifesterer det blot den mangel på forståelse, som EU-toppen udviser over for den europæiske befolknings frustrationer.
Det er efterhånden åbenlyst, at der er alvorlige knaster i EU-samarbejdet. Mens langt de fleste danskere og EU-borgere ønsker, at deres land skal være medlem af EU, er der en stor skepsis over for den retning, EU er ved at tage. Ser man på tallet for hele EU, mener 42%, at EU bevæger sig i den forkerte retning, mens kun omtrent en tredjedel er tilfredse med udviklingen. En af de primære bekymringer blandt almindelige mennesker har længe været, at EU lider af et demokratisk underskud. Det er en bekymring, jeg bestemt deler, og det er en bekymring, som kan få lande til at forlade EU, som vi har set det med Storbritannien.
Påpeger man det demokratiske underskud, står der altid en EU-ekspert på spring til at fortælle en, at alle ens bekymringer er fuldkommen ubegrundede. Der kommer en perlerække af forklaringer, som man har hørt tusind gange før, og EU-eksperten ender oftest med at konkludere, at EU i virkeligheden er langt mere politisk gennemsigtigt end selv Folketinget.
Såfremt det vitterlig skulle være sandt, kan man således undre sig over, hvorfor borgerne er af en helt anden opfattelse.
Man kan bortforklare det demokratiske underskud så meget, man lyster. Det forsvinder det ikke af. Der vil stadig være langt fra Brønderslev til Bruxelles.
Vil man det europæiske samarbejde, så bør man iværksætte konkrete tiltag for at løse det demokratiske underskud – ikke bortforklare det. Vi nærmer os med hastige skridt et valg til Europa-Parlamentet, og det er naturligvis blevet undersøgt, hvilke emner der vil optage borgerne ved dette valg. Ikke overraskende er det emner som terrorbekæmpelse, immigration og klimaforandringer, som topper listen. Ville man for alvor signalere, at man vil det demokratiske underskud til livs, kunne høringen passende omfatte netop de emner, som optager befolkningen allermest.
Disse emner har netop det til fælles, at de kun kan løses ved frivilligt, grænseoverskridende samarbejde. På grund af emner som disse har EU sin eksistensberettigelse. Derfor kunne det være relevant at høre EU’s borgere om, hvordan de rent faktisk ønsker at løse disse udfordringer, og tage deres bekymringer alvorligt. Det bør de gøre i stedet for en sag som sommertid, der ikke for alvor rykker noget i det store billede, som en fælles indsats mod eksempelvis klimaforandringerne vil kunne gøre.
Skal EU genvinde sin legitimitet, skal man koncentrere sig om frivilligt samarbejde om grænseoverskridende problemer. Herimod skal man ikke blande sig i landenes indre anliggender, som vi har set det med øremærket barsel til mænd, og man skal ikke tvinge lande til løsninger, de ikke vil involveres i, som vi var snublende nær med de tvungne flygtningekvoter.
EU står ved en skillevej. Hvis samarbejdet for fremtiden kommer til at handle om frivillige løsninger af grænseoverskridende problemer, vil samarbejdet genvinde legitimiteten. Kommer der derimod mere føderalisme og tvang, vil folkets skepsis bestå. Det kan en eller anden vejledende afstemning ikke ændre på.