Frankrigs præsident Emmanuel Macron er kommet til Danmark på jagt efter ideer til det franske uddannelsessystem. Hans danske værter, der har en sygelig trang til at puste sig op og promovere Danmark som ”small great country”, vil fylde ham med løgne om det danske uddannelsessystem i verdensklasse. Virkeligheden er, at det danske uddannelsessystem er en katastrofe, hvor det gælder om at få så mange halvstuderede røvere igennem som muligt ved at sænke kvalitets- og beståelseskravene. Resultatet er, at danskerne betragtes som EU’s dummeste.
Folkeskolens langsomme deroute
Megatrenden er, at folkeskolelærernes faglighed og elevernes uddannelsesniveau falder konstant med det resultat, at år efter år udklækkes der en ny generation af funktionelle analfabeter. Facit er, at over 580.000 danskere har svært ved at læse, 530.000 har svært ved at regne, og 1.000.000 kan ikke bruge it på et basalt niveau.
De lærerstuderende rekrutteres blandt unge, der har svært ved at blive optaget på andre uddannelser. Ca. 16 pct. af de læreransatte i folkeskolen er ikke læreruddannede, og fagligheden hos de resterende 84 pct. er alarmerende lav. Når folkeskolelærerne ikke kan undervise med kvalitet, kan det ikke undre, at det gennemsnitlige niveau for danske elevers læsekompetence ikke har rykket sig siden år 2000. Det viser PISA-undersøgelserne.
Gymnasier er opbevaringsanstalter
Det almene gymnasium har udviklet sig til en fortsættelse af folkeskolen og 3-årig opbevaring for dem, der ikke ved, hvad de skal i gang med. De unge følger i hælene på de andre og søger mod de gymnasier, der ifølge rygterne har de bedste fester. I gymnasiet er det kun 15 pct. af eleverne, der altid forbereder sig til timerne, og en tredjedel af eleverne afleverer ikke alle deres skriftlige opgaver, selv om det er et klart krav.
Det kan derfor ikke undre, at nyudsprungne studenter fra landets fineste gymnasier ikke aner, hvad D-dag var for noget, og at Berlingske var nødt til at præcisere for sine læsere, at Jens Otto Krag, N. F. S. Grundtvig, Karl Marx og Thorvald Stauning, som prof. Peter Nedergaard i sine klummer gennemførte fiktive interviews med, for længst var afgået ved døden. Eksemplerne på uvidenhedens katastrofe er legio.
Universiteterne udklækker halvstuderede røvere
Taxametersystemet tildeler skoler penge på baggrund af antallet af færdiguddannede dimittender. Det har skabt et økonomisk incitament til at optage mennesker, som hverken har begavelse, basale kundskaber eller selvdisciplin til at gennemføre et universitetsstudium. Det er undervisernes vurdering, at hver tiende studerende ikke har motivationen og fagligheden til at studere på universitetet, mens tre ud af ti undervisere har måttet omlægge undervisningen og sænke kravene for at imødekomme fagligt svage studerende.
Man har forsøgt at dække over den svækkede faglighed og studiekompetence qua lavere eksamenskrav, en sænket dumpegrænse og en ny karakterskala, der har medført kraftig inflation i karaktergivningen, så der i dag er mere end dobbelt så mange topkarakterer som for ti år siden.
Politisk korrekt forskning
Ideelt bør forskningsresultater være uafhængige af økonomiske og politiske interesser. Mens reel forskningsfrihed og uvildighed kræver ansættelsestryghed og sikre økonomiske forhold, er forskerne i Danmark enten overenskomst- eller åremålsansatte, og bliver fyret i forbindelse med sparerunder, hvis de kommer på kant med ledelsen. Facit er, at det danske system rummer et kraftigt incitament til at farve forskningsresultaterne i en ”politisk korrekt” retning.
UNESCO har udgivet en internationalt anerkendt standard for universitetsansættelse. I det lys er det bemærkelsesværdigt, at Danmark er nr. 24 ud af 28 undersøgte lande i en nylig undersøgelse af europæiske landes universitetssystemer og deres implementering af UNESCOs anbefalinger. Det er særligt manglen på jobsikkerhed og den tilsvarende mangel på beskyttelse af forskningsfrihed, der trækker Danmark så langt ned på listen.
EU’s dummeste
Hvert år melder 27.000 håbefulde europæere sig til EU’s ansættelsesprøve. Ca. 300 danskere konkurrerer med resten af kontinentets skarpeste hjerner om et job i EU’s institutioner. Men danskerne klarer sig elendigt i det konkurrenceprægede miljø. I 2012 bestod ingen af de 357 danske ansøgere EU’s adgangsprøve. I 2014 bestod kun en enkelt ud af 273 danske ansøgere prøven, som bl.a. indeholder en række logiske computertests, der kan minde om en intelligenstest fra Mensa. Det er den del af prøven, der sorterer så godt som alle danskere fra.
Tal fra OECD viser, at Danmarks uddannelsesniveau kun lige er på gennemsnit i OECD. Det lave uddannelsesniveau skyldes en forkælet socialdemokratisk taberkultur, der har bidt sig fast i hele uddannelsessystemet: For mange ukvalificerede optages på universiteterne, fordi for mange ukvalificerede kommer i gymnasiet. Og det skyldes igen, at undervisningsniveauet er for lavt i folkeskolen.
Danmark er også et af de lande i OECD, hvor den sociale arv i uddannelsessystemet er mest markant. Den sociale mobilitet er begyndt at rulle tilbage. Den franske præsident aner ikke, hvad det er, danskerne vil prakke ham på.