De sidste par uger har de danske TV-kanaler med jævne mellemrum i deres nyhedsudsendelser bragt indslag om danskere, som har svært ved at klare den voksende varmeregning. Vinklingen på disse indslag har hele tiden været den samme: Det er synd for danskerne, som bør have hjælp til at klare varmeregningen.
Det får de så også nu. Regering og Folketing gør lydigt, hvad TV dikterer.
Man har imidlertid lov til at bruge sine øjne, når man ser TV-nyheder. I samtlige udsendelser har de klynkende danskere gået rundt i deres store stuer i skjorteærmer eller bare med en T-shirt på. Hvorfor i al verden tager disse mennesker ikke en trøje på, hvis de fryser eller vil spare på varmen? Og hvorfor i al verden stiller TV-avisens journalister ikke dette oplagte spørgsmål?
I bedste fald er svaret, at de er dårlige journalister. I værste fald er svaret, at de på forhånd har lagt sig fast på, hvordan danskerne som flest har det med varmeregningen. Gad vide, hvor mange mennesker, de har besøgt, før de fandt frem til en person, som sagde ”det rigtige”? Altså dét, som journalisten ønskede, der skulle siges. Når nu journalisterne vil fastholde deres vinkling på historien om problemer med stigende varmeregninger, kunne de så i det mindste ikke bede den interviewede person om at tage noget mere tøj på, før de tænder for TV-kameraerne. Klynkeriet bliver jo utroværdigt, når de render rundt i sommertøj i deres stuer.
Nul fleksibilitet
Fra tid til anden går det også galt, når vejrudsigten forudsiger stærk storm, som så viser sig blot at være almindeligt blæsevejr. Når TV-ledelsen imidlertid først har dirigeret journalister ud på spektakulære steder over hele landet, så skal showet bare køre: Så bliver seerne vidne til journalister, der står ved diverse havnemoler og siger, at der blæser voldsomt, hvad alle vi seere hjemme i stuerne har svært ved at se. Og ingen af de udstationerede journalister vover at sige, at den forventede storm var udeblevet. (Den seneste orkanagtige storm viste sig dog at leve op til forudsigelserne).
Ungarns grænsehegn
For få år siden oplevede vi også en besynderlig journalistisk vinkling, da massevis af flygtninge i kølvandet på borgerkrigen i Syrien ville ind i Europa (EU). Vi så i TV-avisen, hvordan flygtninge forsøgte at komme fra Serbien ind i Ungarn – og dermed ind i EU. De blev imidlertid stoppet af et højt grænsehegn bevogtet af ungarske soldater. TV-vinklingen var dengang éntydigt, at ungarerne var onde, og at de havde en ond og kynisk regeringsleder, som havde ladet opføre et hegn langs hele grænsen mod Serbien. Til trods for, at det faktisk allerede dengang var en EU-bestemmelse, at EU’s ydre grænser skulle bevogtes. Sådan at ikke alle og enhver bare kan komme ind i EU. Man så og hørte på TV tydeligt, hvordan en ungarsk officer åbnede en dør i grænsehegnet og spurgte de mange flygtninge: ”Are anybody here from Syria?” Underforstået at så ville de slippe ind i Ungarn til videre forhør, mens alle øvrige fra Mellemøsten ikke fik adgang.
Det var fuldstændig efter EU-retningslinjerne. Og i dag – få år efter – er det almindelig accepteret politik i alle EU-landene. I Danmark har vi således en socialdemokratisk regering, som går varmt ind for pigtråd og grænsehegn, og som har sendt mange kilometer af denne slags hegn til Litauen for at hjælpe dem med at stoppeindvandringsstrømmen fra Mellemøsten via Hviderusland.
Har nogen af TV-kanalerne på nogen måde undskyldt den fordrejede beskrivelse i de hektiske dage ved Ungarns grænse mod Serbien? Nej. Man fortier og bortsnakker en pinlig vinkling dengang.
Et godt råd til seerne: Lyt ikke så meget til journalisternes snak, men brug jeres øjne. TV-billederne er ofte ganske afslørende.